
For første gang har SF i Region Hovedstaden valgt spids og kandidatrækkefølge ved en urafstemning, og det sendte højskolelærer, tidligere MF og tidligere næstformand i SF Peter Westermann i top med 55,2 pct ud af de 1.012 medlemmer, der stemte, oplyser sn.dk.
Ved KV17 var Westermann, der er psykiatri- og miljøordfører, nummer to efter Jens Mandrup, der ikke stiller op denne gang. SF har tre ud af 41 pladser i regionsrådet.
Ny spids stiller SF også med i Høje-Taastrup, oplyser sn.dk. Partiet har ved en urafstemning valgt Özdes Durukan, som afløser Jan Kjær øverst på liste med yderligere fire kandidater.
I dag er SF ikke i byrådet - men hjalp ved et valgforbund ved KV17 Enhedslisten til sin plads. I modsætning til ved KV17 stiller partiet nu op på sideordnet liste.
Også i Vejen skifter SF spids. Det bliver ifølge JydskeVestkysten folkeskolelærer Allan Thomsen, der skal afløse Anker Ulsdal, der i dag har partiets eneste plads i byrådet. Også her var SF og EL i valgforbund ved KV17, der gav begge partier en plads. Siden er EL-medlemmet Maya Ryom Mønster blevet løsgænger.
I Region Hovedstaden blev Qasam Nazir Ahmad ved KV17 den store stemmesluger for Alternativet, så han erobrede partiets eneste plads, oplyser Altinget. Nu afløser han Ken Patrick Petersson på førstepladsen.
Ahmad, der er IT-konsulent, har tidligere repræsenteret V og ALT i Halsnæs og er idag formand for regionens udvalg for forebyggelse og sammenhæng.
I Gentofte har De Radikale genvalgt partiets eneste byrådsmedlem Kristine Kryger som spids, oplyser hun på Twitter.
Ved KV17 opnåede hun med 1.218 tredjeflest personlige stemmer efter nu snart afgående borgmester Hans Toft (K) med monstermange 14.926 og S-spids Søren Heisel med 1.497. Efter Kryger kom Pia Nyring (K) med 871 og Jeanne Toxværd (EL) med 810.
.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.