FREDENSBORG: Fire år mere som borgmester i Fredensborg. Det er, hvad borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) kan se frem til, efter at forhandlingerne om en konstitueringsaftale faldt på plads natten til onsdag. Det skriver Lokalavisen Fredensborg.
Med undtagelse af Liberal Alliance, er alle partier med i aftalen, der sikrer Thomas Lykke Pedersen fire år mere i borgmesterstolen. Det sker efter et valg, hvor Socialdemokratiet fik 10 mandater, hvilket er et mere end partiet har i dag.
- Det er et rigtigt godt resultat som på forhånd havde været ønsketænkning. Det er jo svært at gå frem, når man i forvejen er et stort parti, siger han.
Exit-Løkke
Mens Thomas Lykke Pedersen sidder lunt og godt, vaklede taburetten under statsministerens bror, Knud Løkke Rasmussen (LA). Og til sidst brasede den sammen under ham: Han blev ikke genvalgt. Det skriver Sjællandske.
For fire år siden blev han valgt ind i byrådet med 261 stemmer på det 7. mandat for partiet Venstre. Midt i valgperioden blev han løsgænger i protest over Venstres kompromissøgende linje i byrådet, og han kritiserede også partiets interne arbejdsklima og sin byrådskollega Thomas Bak (V).
Derefter dannede han borgerlisten Frie Liberale og skiftede først på året til Liberal Alliance, som var tæt på at få to mandater i byrådet i Fredensborg, men endte med ét mandat. Knud Løkke Rasmussen fik 178 personlige stemmer - og det rakte til en tredjeplads på partiets liste.
S 10 (9), V 7 (8>6), R 3 (2), DF 2 (2), LA 1 (1>3), K 2 (2), SF 1 (2) EL 1 (0).
NB og ALT opnåede ikke valg. Se KMD-valgtallene.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.