THISTED: Ankestyrelsen beder nu for anden gang Thisted Kommune om at genoptage en sag, hvor kommunen har afslået aktindsigt i et ydelseskatalog.

Sagen handler om en borger, som havde fået reduceret kommunens hjælp til at få gjort rent.

En person - muligvis borgeren, muligvis en pårørende - henvendte sig i januar i år til kommunen og skrev blandt andet:

”Ved henvendelse til visitator […], beklagede hun, men hun var pligtig til at revurdere 1 gang årligt, og jeg forstod, at efter et ydelseskatalog, som var hendes arbejdsredskab, blev der nu sat tid på de enkelte ydelser, men hvorfor det egentlig skulle bevirke, at den samlede tid til rengøringshjælpen derfor var blevet reduceret, lykkedes det mig ikke rigtig at forstå, hvorfor jeg bad om at måtte se dette "ydelseskatalog”."

Det sagde kommunen nej til. Ankestyrelsen bad i juni kommunen genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, men det resulterede i et nyt afslag på aktindsigt. Nu får kommunen så samme besked igen: Ankestyrelsen beder kommunen genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.

Hjælperedskab

Thisted Kommune har begrundet sit afslag med, at der er tale om et internt arbejdsdokument, og at det ikke er bindende for medarbejderne, men blot et hjælperedskab, og at tiden til at hjælpe borgerne altid bevilges efter en konkret vurdering.

"Der er med andre ord tale om et dokument, der kan give medarbejderen en guidning i, i hvilket leje en ydelse normalt vil ligge – og det er en uvurderlig hjælp til nye ansatte for at få en fornemmelse af, hvor lang tid ting tager, samt et styringsredskab i forbindelse med afregning til kommunens leverandører," skriver kommunen.

Hvis der gives aktindsigt, frygter kommunen, at skemaet af borgere vil blive opfattet som netop et ufravigeligt skema, og at borgerne vil føle sig sat i kasser.

"Det ønsker vi ikke, og har derfor valgt at undtage dokumentet fra aktindsigt," oplyste kommunen i august til Ankestyrelsen.

Ydelseskatalog

Kataloget indeholder en detaljeret oversigt over forskellige ydelser, fx en beskrivelse af, hvad ydelsen "bad" omfatter, og for hver ydelse er der et konkret minuttal alt efter, om borgeren er vurderet til at have funktionsniveau 1, 2, 3 eller 4.
Minuttallene bruges bl.a. til at finde ud af, hvad private plejefirmaer skal have for at levere deres ydelser.
I debatten om ældreplejen har ydelseskataloger været beskyldt for at resultere i minuttyranni.

Ankestyrelsen mener imidlertid, at der er tale om et endeligt dokument, hvor en sagsbehandler kan slå op og se tidsrammen for fx hjælp til toiletbesøg for en borger med funktionsniveau 2.

Selv om der altid foretages en konkret og individuel vurdering, "må Ankestyrelsen lægge til grund, at dokumentet i et vist ikke uvæsentligt omfang indeholder betydelige bidrag til fastlæggelsen af tidsrammerne for de enkelte ydelser," skriver styrelsen i sin udtalelse.

Desuden hæfter styrelsen sig ved, at visitator skal kunne begrunde, hvis der fraviges fra minuttallene. Samtidig er noget af meningen med offentlighedsloven netop, at borgerne skal kunne få et fuldstændigt overblik over deres retsstilling.

Alt i alt når styrelsen frem til, at ydelseskataloget er omfattet af offentlighedsloven, og derfor skal kommunen forholde sig til sagen endnu en gang.

Læs hele afgørelsen her.

Thisted skulle have givet indsigt i minuttal for rengøring