Sammenligningerne mellem testkommunerne skal dog tages med et ordentligt drys salt, understreger borgmester Ivan Hansen.
- Det er vigtigt at holde sig for øje, at Kommunekompasset måler på processer, ikke på serviceniveau. Kompasset siger noget om de værktøjer, der er i kommunens værktøjskasse – og om, hvordan vi bruger værktøjerne bedst muligt.
- Kompasset fortæller for eksempel ikke, om sygefraværet blandt vores medarbejdere er højere eller lavere, end det er i andre kommuner. Men det fortæller os, om vi har de rette redskaber til at måle sygefraværet og dermed lægge grundlaget for en indsats for at nedbringe det, forklarer han.
Kommunekompasset er godt til at skabe overblik og giver hermed Byrådet et nyt redskab til at diskutere og prioritere, hvordan organisationen skal udvikle sig i de kommende år.
- Vi hverken kan eller skal være verdensmestre i alting hele tiden, så derfor har vi som politikere brug for at diskutere, hvilke indsatser vi skal fokusere på i de kommende år. Her giver Kommunekompasset os nogle nye redskaber til at få overblik og kunne foretage tværgående prioriteringer. Jeg glæder mig meget til at vi får afprøvet de nye redskaber på Byrådets temadrøftelse.
De otte emner, Kommunekompasset har målt på:
1. Offentlighed og demokratisk kontrol
2. Tilgængelighed og brugerorientering
3. Klarhed i samspillet mellem politikere og administration
4. Ledelse, decentralisering og Delegation
5. Ledelsesinformation og rapporteringssystemer
6. Personalepolitik
7. Fornyelses- og innovationspolitik
8. Lokalsamfundsudvikling
Foruden Sorø deltog Stevns, Odder, Silkeborg og Ringkøbing-Skjern i pilottesten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.