KREVI undersøger, om danske kommuner kan have lige så stor gavn af det norske evalueringsværktøj, Kommunekompasset, som kommuner andre steder i verden har haft
De fem pilotkommuner i Danmark er positive og vil gerne lære mere om sig selv og af hinanden. Kommunerne har allerede aftaler med hinanden om at lære af hinanden på konkrete områder.
Kommunekompasset er en hurtig metode til at måle, hvor god en kommune er til at gennemføre de processer, der understøtter de kommunale kerneopgaver. Fem kommuner har her i foråret lagt dokumenter og interviewpersoner til en række pilot-kompasmålinger. Det er Odder, Sorø, Silkeborg, Stevns og Ringkøbing-Skjern. Målingerne viser, at selvom der er forskel på, hvor der er størst rum til forbedringer i de enkelte kommuner, så er kommunerne temmelig ens med hensyn til deres samlede score i målingerne.
- Det har været en god og lærerig proces at blive kigget i kortene. Rapporterne er et godt grundlag for prioritering af indsatsområder – og alle niveauer i kommunen er inddraget fra start. Dermed bliver helbredstjekket og opfølgningen i den enkelte kommune et fælles anliggende og et godt afsæt for videre udvikling. Vi får samtidig en enestående mulighed for at lære af hinanden indbyrdes og af de norske og svenske kommuner, der er blevet målt med kommunekompasset.
Sådan siger de fem kommunaldirektører i en fælles udtalelse. De har allerede aftalt møder for at udveksle erfaringer på de områder, hvor de står stærkest.
Lær af hinanden
At kommunerne skal lære af hinanden, er en af pointerne for den norske professor Morten Øgård fra Institut for Statsvidenskab og Ledelse på Universitetet i Agder. Han er en af Kommunekompassets 'fædre' og har deltaget i nogle af de danske pilotmålinger og er generelt imponeret af de danske kommuners positive tilgang og resultaterne, som han synes er gode for førstegangsmålinger.
- Gennem de kortlægninger, vi har foretaget, får vi et billede af fem danske kommuner, som har lagt et stærkt fundament, når det gælder demokratisk, organisatorisk og ledelsesmæssig struktur og virkemåde. Det er også klart, at dette fundament giver kommunerne interessante udviklingsmuligheder. I tillæg til, at de danske kommuner kan lære af hinanden, så viser målingerne, at de også har et stort læringspotentiale ved at tage svenske og norske foregangskommuner nærmere i øjesyn, siger Morten Øgård.
- Det har en positiv effekt, at se samlet på kommunen. Det skaber grobund og giver redskaber for videreudvikling. Helt konkret skal vi besøge Ringkøbing-Skjern kommune for at få mere et vide om brugerundersøgelser, som de er gode til systematisk at følge op på. Vi skal også blive klogere på deres ledelsesinformationssystem, fortæller Kommunaldirektør Jesper Hjort, Odder Kommune, til dknyt.
Odder er førende med brugerinddragelse på nettet blandt kommunerne i Danmark. Den viden vil kommunen dele med de andre kommuner.
- Vi har gjort meget ud at udvikle mulighederne på nettet med direkte transmission af byrådsmøder og andre muligheder tilknyttet OdderNettet, fortæller Jesper Hjort.
Fakta om Kommunepasset
* Konsulenterne indleder med at gennemgå en meterhøj stak af kommunens dokumenter, og derefter gennemfører de interviews med 30-40 ansatte ansigt-til-ansigt ude i kommunen. Processen tager tre – lange – arbejdsdage.
* På baggrund af denne research får kommunen point efter, hvor god den er til at gennemføre processer, der understøtter kerneydelserne indenfor otte forskellige temaer. Det kan fx dreje sig om information til borgerne, det kan dreje sig om, hvordan klagesystemerne er skruet sammen, hvordan økonomien overvåges, eller hvordan kommunen gennemfører udviklingssamtaler med sit personale.
* De fem danske pilotkommuner har opnået mellem 350 og 415,5 point, hvilket er gode resultater i en førstegangsmåling. Max point er 800, hvilket ingen kommune nogensinde, nogetsteds, har opnået.
* Efterfølgende er det op til kommunen selv at sammenligne sin måling med målinger af andre kommuner, nationalt og internationalt, inden den beslutter, hvor og hvordan der eventuelt skal sættes ind for at forbedre resultaterne. Typisk vil en kommune vælge at blive målt med to års mellemrum.
Et projekt i tre etaper
Pilotmålingerne er anden etape af KREVIs aktiviteter omkring Kommunekompasset, som ikke tidligere har været gennem en grundig analyse. Næste etape er en evaluering af værktøjets fremtidsmuligheder i Danmark. Evalueringen bliver offentliggjort i sensommeren i år.
Første etape afdækkede erfaringerne i Norge og Sverige, hvor metoden er brugt flittigt siden 1997. 'Skandinaviske erfaringer med Kommunekompasset' hed undersøgelsen.
Kommunekompasset er en hurtig metode til at måle, hvor god en kommune er til at gennemføre de processer, der understøtter de kommunale kerneopgaver. Fem kommuner har her i foråret lagt dokumenter og interviewpersoner til en række pilot-kompasmålinger. Det er Odder, Sorø, Silkeborg, Stevns og Ringkøbing-Skjern. Målingerne viser, at selvom der er forskel på, hvor der er størst rum til forbedringer i de enkelte kommuner, så er kommunerne temmelig ens med hensyn til deres samlede score i målingerne.
- Det har været en god og lærerig proces at blive kigget i kortene. Rapporterne er et godt grundlag for prioritering af indsatsområder – og alle niveauer i kommunen er inddraget fra start. Dermed bliver helbredstjekket og opfølgningen i den enkelte kommune et fælles anliggende og et godt afsæt for videre udvikling. Vi får samtidig en enestående mulighed for at lære af hinanden indbyrdes og af de norske og svenske kommuner, der er blevet målt med kommunekompasset.
Sådan siger de fem kommunaldirektører i en fælles udtalelse. De har allerede aftalt møder for at udveksle erfaringer på de områder, hvor de står stærkest.
Lær af hinanden
At kommunerne skal lære af hinanden, er en af pointerne for den norske professor Morten Øgård fra Institut for Statsvidenskab og Ledelse på Universitetet i Agder. Han er en af Kommunekompassets 'fædre' og har deltaget i nogle af de danske pilotmålinger og er generelt imponeret af de danske kommuners positive tilgang og resultaterne, som han synes er gode for førstegangsmålinger.
- Gennem de kortlægninger, vi har foretaget, får vi et billede af fem danske kommuner, som har lagt et stærkt fundament, når det gælder demokratisk, organisatorisk og ledelsesmæssig struktur og virkemåde. Det er også klart, at dette fundament giver kommunerne interessante udviklingsmuligheder. I tillæg til, at de danske kommuner kan lære af hinanden, så viser målingerne, at de også har et stort læringspotentiale ved at tage svenske og norske foregangskommuner nærmere i øjesyn, siger Morten Øgård.
- Det har en positiv effekt, at se samlet på kommunen. Det skaber grobund og giver redskaber for videreudvikling. Helt konkret skal vi besøge Ringkøbing-Skjern kommune for at få mere et vide om brugerundersøgelser, som de er gode til systematisk at følge op på. Vi skal også blive klogere på deres ledelsesinformationssystem, fortæller Kommunaldirektør Jesper Hjort, Odder Kommune, til dknyt.
Odder er førende med brugerinddragelse på nettet blandt kommunerne i Danmark. Den viden vil kommunen dele med de andre kommuner.
- Vi har gjort meget ud at udvikle mulighederne på nettet med direkte transmission af byrådsmøder og andre muligheder tilknyttet OdderNettet, fortæller Jesper Hjort.
Fakta om Kommunepasset
* Konsulenterne indleder med at gennemgå en meterhøj stak af kommunens dokumenter, og derefter gennemfører de interviews med 30-40 ansatte ansigt-til-ansigt ude i kommunen. Processen tager tre – lange – arbejdsdage.
* På baggrund af denne research får kommunen point efter, hvor god den er til at gennemføre processer, der understøtter kerneydelserne indenfor otte forskellige temaer. Det kan fx dreje sig om information til borgerne, det kan dreje sig om, hvordan klagesystemerne er skruet sammen, hvordan økonomien overvåges, eller hvordan kommunen gennemfører udviklingssamtaler med sit personale.
* De fem danske pilotkommuner har opnået mellem 350 og 415,5 point, hvilket er gode resultater i en førstegangsmåling. Max point er 800, hvilket ingen kommune nogensinde, nogetsteds, har opnået.
* Efterfølgende er det op til kommunen selv at sammenligne sin måling med målinger af andre kommuner, nationalt og internationalt, inden den beslutter, hvor og hvordan der eventuelt skal sættes ind for at forbedre resultaterne. Typisk vil en kommune vælge at blive målt med to års mellemrum.
Et projekt i tre etaper
Pilotmålingerne er anden etape af KREVIs aktiviteter omkring Kommunekompasset, som ikke tidligere har været gennem en grundig analyse. Næste etape er en evaluering af værktøjets fremtidsmuligheder i Danmark. Evalueringen bliver offentliggjort i sensommeren i år.
Første etape afdækkede erfaringerne i Norge og Sverige, hvor metoden er brugt flittigt siden 1997. 'Skandinaviske erfaringer med Kommunekompasset' hed undersøgelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
