DEBAT: Formanden for Danske Regioner advarer politikerne mod KL's forslag om, at flere penge til kommunal forebyggelse omgående kan finansieres ved lavere udgifter til sygehusbehandlinger
Af Bent Hansen
I regionerne synes vi, det er dejligt, at kommunerne med udspillet 'Mere forebyggelse i kommunerne' nu går ud og påtager sig deres lovgivningsmæssige ansvar på forebyggelsesområdet og selv foreslår en række forpligtende mål.
Men i udspillet foreslår kommunerne også en massiv investering i kommunal forebyggelse - til trods for, at kommunerne fik ekstra penge med, dengang de overtog området i 2007.
Og her er det vist gået lidt for stærkt. Finansieringsmodellen, som KL foreslår, holder ikke, hvis vi skal bevare et stærkt og ansvarligt sundhedsvæsen. Dertil kommer, at det er forkert, når kommunernes fremstiller den patientrettede forebyggelse som en ren kommunal opgave.
Tag fra de fattige og giv til de fattige
For at få penge til den kommunale forebyggelse, foreslår KL, at regeringen skal tage penge fra behandling og give til forebyggelse. Ressourcerne til forebyggelse skal udgøre 3 pct. af de samlede sundhedsudgifter - svarende til 2,7 milliarder kroner.
Lad mig slå fast:
Forebyggelse er vigtig. Rigtig vigtigt. Men det giver ikke mening, når KL beder regeringen finansiere forebyggelsen med det behandlende sundhedsvæsens midler. Det er jo ikke sådan, at hvis vi forebygger i år, så har vi ingen kronisk syge til næste år. Forebyggelse af både kroniske og andre sygdomme er et langt, sejt træk, hvis effekt først viser sig efter adskillige år.
Det peger KL selv på i sit udspil, hvori det hedder, at der allerede i dag er halvanden million danskere med en kronisk sygdom. Dem kan vi ikke bare forebygge væk. De kræver behandling på de danske sygehuse og i almen praksis både næste år og om 10 år.
Selvom vi skulle være så heldige at få brudt den opadgående kurve med kronikere i fremtiden, står vi stadig i 2015 med halvanden million eksisterende patienter, der har ret til ordentlig behandling. Når KL foreslår, at vi tager penge fra behandlingen og giver til forebyggelsen, vil det give de nuværende kronisk syge patienter ringere behandlingsvilkår.
På den måde bliver KL's forslag en anderledes Robin Hood-model, hvor man tager fra de fattige for at give til andre fattige.
Kronikerne har brug for sygehusene
Men også på et andet punkt holder KL's udspil ikke helt. Udspillet formår at fremstille den patientrettede forebyggelse som en ren kommunal opgave. Virkeligheden er, at patientrettet forebyggelse helt overvejende foregår på sygehuse og hos den praktiserende læge - begge dele i regionalt regi.
Sådan bør det også være fremover. De mange mennesker med KOL, hjerte-kar-sygdomme og diabetes kan ikke nøjes med den brede forebyggelse ude i kommunerne. De har brug for regelmæssige tjek hos den praktiserende læge. Og for at få sygdomsspecifik vejledning, som læger og sygeplejersker kan give på sygehusene, hvor der netop er viden om den specifikke sygdom, som patienten har.
Forebyggelse foregår ofte som en del af selve sygehusbehandlingen. Derfor er det forkert, når KL i sit udspil hævder, at der for hver krone, der bruges på forebyggelse, bruges 180 kr. på behandling på sygehusene. De 180 kr. rummer nemlig også den patientrettede forebyggelse, som sygehusene udfører som en integreret del af behandlingen.
KL forsimpler
Omvendt udfører kommunerne langt mere forebyggelse end de aktiviteter, der regnes med i den ene krone - f.eks. i hjemmeplejen, hos sundhedsplejersken og som del af den kommunale rehabilitering. Så KL's regnestykke er forsimplet. Samspillet mellem forebyggelse og behandling er, både økonomisk og sundhedsfagligt, langt mindre enkelt, end KL gør det til i sit nye forebyggelsesudspil.
Når det er sagt, er vi i regionerne enige i den overordnede ambition om at styrke forebyggelsen i Danmark. På regionernes sygehuse har vi allerede en stor viden om, hvad der virker. En viden, som vi meget gerne vil dele med kommunerne - blandt i sundhedskoordinationsudvalgene rundtomkring i Danmark.
Men ambitionen skal blot ikke nås ved at tage fra dem, der allerede er syge. Den skal vi nå ved at udvide den samlede økonomiske ramme for forebyggelsesområdet.
Bent Hansen, formand for Danske Regioner
I regionerne synes vi, det er dejligt, at kommunerne med udspillet 'Mere forebyggelse i kommunerne' nu går ud og påtager sig deres lovgivningsmæssige ansvar på forebyggelsesområdet og selv foreslår en række forpligtende mål.
Men i udspillet foreslår kommunerne også en massiv investering i kommunal forebyggelse - til trods for, at kommunerne fik ekstra penge med, dengang de overtog området i 2007.
Og her er det vist gået lidt for stærkt. Finansieringsmodellen, som KL foreslår, holder ikke, hvis vi skal bevare et stærkt og ansvarligt sundhedsvæsen. Dertil kommer, at det er forkert, når kommunernes fremstiller den patientrettede forebyggelse som en ren kommunal opgave.
Tag fra de fattige og giv til de fattige
For at få penge til den kommunale forebyggelse, foreslår KL, at regeringen skal tage penge fra behandling og give til forebyggelse. Ressourcerne til forebyggelse skal udgøre 3 pct. af de samlede sundhedsudgifter - svarende til 2,7 milliarder kroner.
Lad mig slå fast:
Forebyggelse er vigtig. Rigtig vigtigt. Men det giver ikke mening, når KL beder regeringen finansiere forebyggelsen med det behandlende sundhedsvæsens midler. Det er jo ikke sådan, at hvis vi forebygger i år, så har vi ingen kronisk syge til næste år. Forebyggelse af både kroniske og andre sygdomme er et langt, sejt træk, hvis effekt først viser sig efter adskillige år.
Det peger KL selv på i sit udspil, hvori det hedder, at der allerede i dag er halvanden million danskere med en kronisk sygdom. Dem kan vi ikke bare forebygge væk. De kræver behandling på de danske sygehuse og i almen praksis både næste år og om 10 år.
Selvom vi skulle være så heldige at få brudt den opadgående kurve med kronikere i fremtiden, står vi stadig i 2015 med halvanden million eksisterende patienter, der har ret til ordentlig behandling. Når KL foreslår, at vi tager penge fra behandlingen og giver til forebyggelsen, vil det give de nuværende kronisk syge patienter ringere behandlingsvilkår.
På den måde bliver KL's forslag en anderledes Robin Hood-model, hvor man tager fra de fattige for at give til andre fattige.
Kronikerne har brug for sygehusene
Men også på et andet punkt holder KL's udspil ikke helt. Udspillet formår at fremstille den patientrettede forebyggelse som en ren kommunal opgave. Virkeligheden er, at patientrettet forebyggelse helt overvejende foregår på sygehuse og hos den praktiserende læge - begge dele i regionalt regi.
Sådan bør det også være fremover. De mange mennesker med KOL, hjerte-kar-sygdomme og diabetes kan ikke nøjes med den brede forebyggelse ude i kommunerne. De har brug for regelmæssige tjek hos den praktiserende læge. Og for at få sygdomsspecifik vejledning, som læger og sygeplejersker kan give på sygehusene, hvor der netop er viden om den specifikke sygdom, som patienten har.
Forebyggelse foregår ofte som en del af selve sygehusbehandlingen. Derfor er det forkert, når KL i sit udspil hævder, at der for hver krone, der bruges på forebyggelse, bruges 180 kr. på behandling på sygehusene. De 180 kr. rummer nemlig også den patientrettede forebyggelse, som sygehusene udfører som en integreret del af behandlingen.
KL forsimpler
Omvendt udfører kommunerne langt mere forebyggelse end de aktiviteter, der regnes med i den ene krone - f.eks. i hjemmeplejen, hos sundhedsplejersken og som del af den kommunale rehabilitering. Så KL's regnestykke er forsimplet. Samspillet mellem forebyggelse og behandling er, både økonomisk og sundhedsfagligt, langt mindre enkelt, end KL gør det til i sit nye forebyggelsesudspil.
Når det er sagt, er vi i regionerne enige i den overordnede ambition om at styrke forebyggelsen i Danmark. På regionernes sygehuse har vi allerede en stor viden om, hvad der virker. En viden, som vi meget gerne vil dele med kommunerne - blandt i sundhedskoordinationsudvalgene rundtomkring i Danmark.
Men ambitionen skal blot ikke nås ved at tage fra dem, der allerede er syge. Den skal vi nå ved at udvide den samlede økonomiske ramme for forebyggelsesområdet.
Bent Hansen, formand for Danske Regioner
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
