I dag er det 6 år siden, covid-19 lukkede Danmark og lagde sundhedsvæsenet ned. Men hvad gør vi, hvis en ny pandemi, strømsvigt, cyberangreb eller noget helt fjerde rammer?
Det er der foruroligende mange, der ikke er forberedt på, skriver Dansk Sygeplejeråd i en pressemeddelelse.
I en ny undersøgelse fra organisationen svarer næsten tre ud af fem sygeplejersker, at de ikke føler sig tilstrækkeligt informeret om, hvad de skal gøre i en krisesituation. Og næsten hver femte ved ikke, om deres arbejdsplads har en beredskabsplan.
- Det skaber utryghed hos både sundhedspersonale og patienter. Undersøgelsen sætter en tyk streg under, at beredskabet i sundhedsvæsenet skal styrkes, og at sundhedspersonalet skal inddrages langt mere i beredskabet, siger forkvinde Dorthe Boe Danbjørg.
- Et beredskab virker kun, hvis alle ved, hvad de skal gøre. Derfor er det helt afgørende, at sundhedspersonalet kender og øver beredskabet. Det skal arbejdsgiveren sørge for. Og politikerne stille krav om, understreger hun.
Ønsker minimumskrav
Som det er i dag, er det op til den enkelte kommune eller region at vurdere, hvilke typer kriser, de skal forberede sig på. Det betyder, at både medarbejdere og patienter kan stå meget forskelligt i en krisesituation – alt efter hvor de arbejder og bor.
- Det er ikke rimeligt. Både sundhedspersonale og patienter fortjener, at arbejdspladsen er godt forberedt. Uanset hvor i landet, de befinder sig. Og uanset hvilken del af sundhedsvæsenet, det drejer sig om, siger Dorthe Boe Danbjørg.
Derfor mener Dansk Sygeplejeråd, at der bør udarbejdes nationale minimumskrav til beredskabsplaner i sundhedsvæsenet, så der kommer en større ensartethed i beredskabet.
- Og så vi er sikre på, at medarbejderne kender til og øver beredskabet, siger forkvinden.
Dansk Sygeplejeråds forslag til, hvad et nationalt minimumskrav kunne indeholde:
- Mindst én årlig øvelse i krisehåndtering.
- Krav til hvilke typer af kriser, beredskabsplanerne – som minimum – skal forholde sig til.
- En klar plan for, hvordan medarbejdere kender til og inddrages i arbejdspladsens beredskabsplan.
- Krav om at sikre adgang til kritisk udstyr og forsyninger.
- En årlig vurdering af personaleressourcer og kompetencer i en krisesituation, herunder en plan for tilkaldelse af ekstra personale, omfordeling af opgaver, prioritering af patienter med videre.
Find undersøgelsen "Sygeplejerskers oplevelser af kriseberedskabet" her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
