dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sygeplejersker forebygger genindlæggelser

Udskrivningssygeplejerskerne i Gladsaxe Kommune besøger nyudskrevne ældre inden for to dage, efter de er kommet hjem fra et hospitalsophold
15. APR 2010 12.33

GLADSAXE: For at hindre at særligt udsatte ældre borgere bliver genindlagt på hospitaler, har Gladsaxe Kommune iværksat et forsøg, hvor udskrivningssygeplejersker skal være med til at sikre, at disse ældre får besøg af en sygeplejerske inden for to dage efter, at de er blevet udskrevet fra et hospital, oplyser Gladsaxe Kommune.

Sygeplejerskerne skal være med til at sikre, at den ældre borger får hjælp til at komme sig ovenpå hospitalsopholdet.

Indsatsen retter sig imod borgere, som i forvejen får hjemmehjælp fra kommunen eller som kommunen er i kontakt med i forbindelse med deres udskrivning fra hospitalet efter at være indlagt på grund af faldulykker, blærebetændelse, væskemangel eller KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse). Den særlige opmærksomhed imod denne gruppe skyldes, at disse ældre er særligt udsatte for at ende på hospitalet igen.

Sygeplejersken sikrer tilstrækkelig hjælp
Under besøget hos den ældre vurderer udskrivningssygeplejersken, om der er brug for hjælp til at tage eventuel medicin, og om den nyudskrevne ældre er i stand til at klare sig selv, eller eventuelt har behov for mere hjælp i en periode. Udskrivningssygeplejersken vurderer også, om borgeren kan blive i eget hjem eller eventuelt har brug for en midlertidig plads på et af kommunens omsorgscentre.

Forsøget bliver løbende evalueret og foregår i et tæt samarbejde mellem visitationen i Gladsaxe Kommune og udskrivningssygeplejerskerne.

tj

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sygeplejersker-forebygger-genindlaeggelser

GDPR