En ny politisk protest-bevægelse med udspring i Holstebro i Vestjylland er under hastig udvikling, og lever medlemsmæssigt af sager som placeringen af motorveje, uddannelsesinstitutioner, supersygehuse og statsinstitutioner. Formanden for Fælleslisten Vest i Region Midtjylland, Leif Hornshøj, vil forsøge at gøre sit parti landsdækkende og opstillingsberettiget til Folketinget.
Partiet fik lokalt en overvældende succes ved det seneste regionsrådsvalg. Protestlisten profiterede på den utilfredshed, den megen ballade om placeringen af det nye supersygehus i Vestjylland. Fælleslisten fik 36.000 stemmer - eller næsten halvdelen af alle stemmer i Holstebro - og tre medlemmer af regionsrådet. Det fortæller Jyllands Posten.
- Medlemmerne flygter fra især Venstre og Socialdemokraterne her i området, for de lokale politikere har ikke gjort spor for at sikre vores region, siger Leif Hornshøj til avisen. Fælleslisten har i dag over 1200 medlemmer og en tilsvarende liste i Nakskov har 1800 medlemmer, så der er grundlag for at oprette et egentligt parti, mener han. På Sjælland er det især beslutningen om at placere et nyt supersygehus i Køge og ikke i Roskilde eller Næstved, der har skabt utilfredshed i de gamle partier.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.