
Alt tyder på, at det om fem år vil blive endnu sværere at få tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere til den allerede hårdt trængte omsorgs- og sundhedssektor. Det fremgår af en rundringning, som LO?s Ugebrev A4 har foretaget til de 14 regionale arbejdsformidlinger ? AF-regionerne.
I rundringningen er AF-regionerne blevet bedt om at udpege de områder, hvor de forventer, at der om fem år vil være den største mangel på arbejdskraft.
Helt i top på hitlisten over mangel på arbejdskraft ligger social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, læger og sygeplejersker.
Fra 12 af de 13 regioner, der har ønsket at svare, lyder meldingen, at først og fremmest social- og sundhedssektoren vil opleve problemer om fem år. Længere nede af listen finder man også andre offentligt ansatte som for eksempel skolelærere, naturfaglige gymnasielærere og jordemødre.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.