Teknologirådet efterlyser efter en række workshops en åben, offentlig debat om, hvad vi vil med det danske sundhedssystem
12. DEC 2007 8.24
Vi har ikke et bestemt forum eller en særlig ”planlov”
i Danmark, hvor der tages stilling til den overordnede
fordeling af sundhedskronerne. Fordelingen
er et resultat af utallige enkeltbeslutninger i
mange forskellige fora.
Sådan skriver Teknologirådet i sit seneste nyhedsbrev.
Der er således både masser af tilfældighed og
tradition med i spillet, når det afgøres, om de ekstra
kroner går til tarmkirurgien frem for den medicinske
behandling af KOL eller foranstaltninger for
børn med lav fødselsvægt.
Vi har heller ingen steder, hvor folkevalgte - i dialog med befolkning og eksperter - tager stilling til, om vi skal satse på behandling af sygdom frem for forebyggelse eller rehabilitering efter svær sygdom.
Før strukturreformen var det navnlig de 14 amtsråd, der havde mulighed for at prioritere, hvordan de ville bruge bloktilskud og egne skatteindtægter.
På den anden side er det ofte mere end svært at
styre økonomien på sygehusene. Blandt andet fordi
ny teknologi hele tiden åbner nye behandlingsmuligheder
for patienterne.
Det giver mere efterspørgsel, som sygehusene ikke bare kan afvise fordi årets bevilling er brugt. Engang var en af løsningerne at sætte folk på venteliste, hvis deres sygdom ikke var akut, men i dag ønsker politikere at give alle garanti for kort ventetid.
Patienternes frie valg, hvor regionen får regningen, hvis patienten går et andet sted hen, har ikke gjort det lettere at prioritere noget ned.
i Danmark, hvor der tages stilling til den overordnede
fordeling af sundhedskronerne. Fordelingen
er et resultat af utallige enkeltbeslutninger i
mange forskellige fora.
Sådan skriver Teknologirådet i sit seneste nyhedsbrev.
Der er således både masser af tilfældighed og
tradition med i spillet, når det afgøres, om de ekstra
kroner går til tarmkirurgien frem for den medicinske
behandling af KOL eller foranstaltninger for
børn med lav fødselsvægt.
Vi har heller ingen steder, hvor folkevalgte - i dialog med befolkning og eksperter - tager stilling til, om vi skal satse på behandling af sygdom frem for forebyggelse eller rehabilitering efter svær sygdom.
Før strukturreformen var det navnlig de 14 amtsråd, der havde mulighed for at prioritere, hvordan de ville bruge bloktilskud og egne skatteindtægter.
På den anden side er det ofte mere end svært at
styre økonomien på sygehusene. Blandt andet fordi
ny teknologi hele tiden åbner nye behandlingsmuligheder
for patienterne.
Det giver mere efterspørgsel, som sygehusene ikke bare kan afvise fordi årets bevilling er brugt. Engang var en af løsningerne at sætte folk på venteliste, hvis deres sygdom ikke var akut, men i dag ønsker politikere at give alle garanti for kort ventetid.
Patienternes frie valg, hvor regionen får regningen, hvis patienten går et andet sted hen, har ikke gjort det lettere at prioritere noget ned.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
