Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Styrelse for langsom med udsultet kvæg

KORT NYT17. MAR 2021 6.43

Kvæg, der er placeret på statens arealer i Mols Bjerge for at pleje naturen, har været udsultet, og flere er faldet døde om i vinteren, viser en tilsynsrapport fra februar ifølge Ekstra Bladet, og Naturstyrelsen, der driver området, erkender nu, at det "har ikke været i orden".

Ved seneste tilsyn med de græssende dyr hos Naturstyrelsen i februar 2021 i Mols Bjerge fandt dyrlægen dyrenes tilstand stærkt kritisabel, oplyser styrelsen selv. Naturstyrelsens direktør Peter Ilsøe "ser med stor alvor på sagen" og siger, at man burde have grebet ind tidligere.

Politiet og Fødevarestyrelsen har 5. marts været på kontrolbesøg på baggrund af en politianmeldelse om de udsultede kvæg. Naturstyrelsen afventer den endelige rapport fra besøget.

Ritzau