
De vedholdende forlydender om en omfattende transportstrejke torsdag, der har verseret i medierne siden mandag, ser ud til at blive til til virkelighed.
I går var 3.000 LO-tillidsfolk forsamlet i Odense til et stort protestmøde mod regeringens politik - især regeringens forslag om at afskaffe efterlønnen.
Og torsdag morgen rapporterer medier om arbejdsnedlæggelser i flere busselskaber. Det gælder burtrafikken i Hovedstadsområdet og dele af Sjælland, hvor trafikselskabet Movia står for busdriften.
Nordjyllands Trafikselskab rapporterer også om omfattende arbejdsnedlæggelser blandt chaufførerne, der har ramt de fleste busruter.
Chaufførerne er særligt vrede over et obligatorisk efteruddannelseskursus, de skal tage hvert femte år, og som de efter regeringens besparelser selv skal betale. Det koster 5.100 kroner.
Avisen.dk fortæller torsdag morgen, at der bliver tale om en transportstrejke, der kan komme til at vare flere dage. Arbejdsgiverne skulle have forsøgt at hindre strejken ved at tilbyde at betale chaufførernes kursusafgift. Men det er ikke faldet i god jord, men er nærmest blevet opfattet som en rød klud.
Også 250 havnearbejdere på Aarhus havn har siden onsdag aften nedlagt arbejdet. Derimod kører busserne normalt i Aarhus-området, rapporterer DR Østjylland.
- Jeg har sagt til kollegaerne, at det vil være rigtig dumt at strejke, jeg synes vi skal passe vores arbejde, og det gør kollegaerne så i dag, siger tillidsrepræsentant for bybuschaufførerne i Aarhus, Chris Oxholm til DR, der samtidig fortæller, at der er strejkeramte busser i Viborg.
Også i Esbjerg er der busstrejke, melder DR Esbjerg.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.