Stram Kurs får gult kort for genbrugserklæringer

KORT NYT12. DEC 2019 6.30

Valgnævnet har onsdag udelukket partiet Stram Kurs midlertidigt fra at indsamle vælgererklæringer til både folketingsvalg og valg til EU-Parlamentet. Det sker på grund af mistanke om snyd, og derfor får partiet et gult kort, skriver nævnet på sin hjemmeside.

Det betyder, at det indvandrerkritiske parti ikke må indsamle yderligere erklæringer, indtil nævnet træffer en endelig afgørelse. Social- og Indenrigsministeriet mener, at Stram Kurs bryder reglerne på to måder.

Den første er, at Stram Kurs har brugt e-mailadresser, der blev indsamlet til at blive opstillet til folketingsvalget i år, til også at søge opstilling til EU-Parlamentet i 2024. Men de vælgere, der har givet deres e-mailadresse, har kun givet bemyndigelse til at støtte en opstilling til folketingsvalg. Den anden måde er, at Stram Kurs har skrevet en række e-mailadresser ind i valgsystemet flere gange. Faktisk er flere end 9.000 af de omkring 40.000 e-mailadresser nedfældet mere end én gang. Over 700 af dem er skrevet ind mindst fem gange. En enkelt hele 56 gange til både folketingsvalg og valg til EU-Parlamentet.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt