Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Store kommuner tager mest klimaansvar

KLIMAPLAN Flest handleplaner i kommuner, hvor ansvaret er entydigt placeret på én ledende embedsmand
11. MAJ 2012 7.48

Der er stor forskel på de danske kommuners ambitionsniveau, når det handler om klima. En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at kun 72 pct. af kommunerne har en klimahandleplan, og at særligt kommunernes størrelse og ansvarsplacering har betydning for klimaindsatsen, oplyser Institut for Statskundskab.

- Det er et miljømæssigt problem, at 28 pct. af kommunerne ikke har nogen form for klimaplan, fortæller professor Jens Hoff, leder af CIDEA, Citizen Driven Environmental Action Project – eller Borgerinddragelse i den lokale miljøindsats.

Kommunernes mål for CO2-reduktion varierer fra 0,95 til 5,9 pct. om året. 

Resultaterne er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner, hvor 72 af landets 98 kommuner har svaret på undersøgelsen.

- Undersøgelsen viser, at kommunens størrelse og placering af ansvar i organisationen en stor betydning. Generelt er store kommuner bedre til at lave klimahandlingsplaner, understreger professor Jens Hoff. Hvor hele 95 pct. af de store kommuner med over 60.000 indbyggere har en klimahandlingsplan, gælder det kun for 56 pct. af de små kommuner med under 40.000 indbyggere.

Blandt kommuner hvor ansvaret er entydigt placeret hos én ledende embedsmand/kvinde eller ét sted i organisationen, har 82 pct. af kommunerne en klimahandleplan. Dette gælder kun 50 pct. de kommuner, hvor ansvaret er fordelt på flere personer.

ka