Nye beregninger, som AE har foretaget på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-database, viser, at beskæftigelsen for folk i det almene byggeri er faldet fra 331.000 personer til 280.000 de seneste tre år, hvilket er et fald på godt 14 pct. Det svarer til et jobtab, der er tre gange så stort som blandt landets boligejere.
Beskæftigelsen for personer bosat i almen bolig i alderen 18-64 år er fra marts 2008 faldet fra 331.000 til 280.000 i marts 2011. Mere end 50.000 personer har altså i løbet af bare tre år mistet deres job - et fald svarende til omkring 14 pct. Det viser en ny analyse fra AE, på baggrund af beskæftigelsesoplysningerne i DREAM-databasen. Til sammenligning er den samlede lønmodtagerbeskæftigelse faldet med 6 pct. i samme periode.
Flere ufaglærte
En mindre del af faldet afspejler imidlertid, at der i løbet af de sidste tre år er sket et svagt fald i antal 18-64-årige, der bor i en almen bolig.
At krisen beskæftigelsesmæssigt har ramt beboerne i de almene boliger særlig hårdt afspejler blandt andet, at ufaglærte og indvandrere er overrepræsenteret i de almene boliger - og beskæftigelsen er faldet særligt meget for disse grupper.
Derudover kan det også spille ind, at der bor en forholdsvis stor andel unge i almene boliger - og den økonomiske krise har generelt ramt unge hårdere end ældre og midaldrende. En opdeling på alder viser imidlertid, at beskæftigelsesfrekvensen for stort set alle aldersgrupper er faldet mere blandt beboerne i de almene boliger sammenholdt med personer, der bor i ejerbolig.
srl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.