dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Gang i alment byggeri:
Bundsgaard vil have 10.000 nye boliger

By- og boligminister Lotte Bundsgaard (S) fremlagde på et pressemøde i dag regeringens boligpakke, som ministeren mener indeholder 10.000 nye boliger
KORT NYT
23. OKT 2001 16.37
Baggrunden for regeringens boligpakke er, at der især er konstateret behov for boliger til:
* De unge, der skal ind på boligmarkedet, og
* De unge familier, der skal etablere sig i en mere familieegnet bolig,
* De ældre, der har behov for at få en mindre bolig.

- Der er ganske enkelt behov for en kombination flere boliger og mere mobilitet på boligmarkedet, så den enkelte kan få en bolig, der svarer til det individuelle behov, sagde Lotte Bundsgaard i dag.

Knubbede ord
Blandt lovinitiativerne er den lovede halvering af den kommunale grundkapital fra 14 til 7 procent, som aftalt ved kommuneaftalen for 2002, og som allerede har virkning fra juni i år.
Dette initiaitv fik følgende lidt knubbede ord med på vejen til kommunerne fra Lotte Bundsgaard:
- Regeringen har gennem længere tid skabt bedre vilkår for etablering af alment byggeri - ikke mindst til de svage grupper. Kommunerne har ikke desto mindre været tilbageholdende med at bygge flere almene boliger og har ved flere lejligheder tilkendegivet, at den væsentligste årsag hertil er, at det er for dyrt. Regeringen har derfor valgt at imødekomme kommunernes ønske ved at sænke grundkapitalen frem til 14. juni 2004.

Striden om alment byggeri
Den lidt beske kommentar kommer efter denne sommers strid mellem regeringen og formanden for KL, Anker Boye (S). Den begyndte fordi kommunerne med udsigten til en halvering af grundkapitalen til næste år udskød en række byggerier for at få del i den nye ordning.
I første omgang ville Lotte Bundsgaard ikke give sig, og fremrykke ordningen, så kommunerne også i år kunne få en lavere grundkapital.
Men finansminister Pia Gjellerups mellemkomst fik kommunerne alligevel lov til at bygge med lavere grundkapital allerede i år. Senere har finansministeren imidlertid forbeholdt sig, at kunne trække besparelsen fra i det samlede bloktilskud.

Medejerboliger og udvidet råderet
Den samlede lovpakke skal gøre de almene boligområder mere attraktive for de boligsøgende, og den lavere grundkapital er kun ét af initiativerne.
Boligministeren introducerede også en ny type almen lejebolig - medejerboligen. Den nye boligtype skal give mulighed for indflydelse på boligens indretning i såvel nybyggeriet som det eksisterende byggeri, ved en forhøjelse af boligindskuddet.
Ifølge Lotte Bundsgaard vil forslaget imødegå den frygt, der i nogle kommuner er for, at øget alment byggeri giver øgede boligsociale problemer. Forslaget indebærer at andelen af medejerboliger i en bebyggelse højst kan være 50 procent i nybyggeriet og 25 procent i det eksisterende byggeri.
Ministeren annoncerede også en forenkling og forbedring råderetsordningen, for at give lejerne øgede muligheder for at indrette og forbedre deres bolig efter egne individuelle ønsker. Tiltagene skal medvirke til at fjerne lighedstegnene mellem den almene sektor og sociale problemer. Ifølge Lotte Bundsgaard skal det få kommunerne til at bygge mere.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bundsgaard-vil-have-10-000-nye-boliger

GDPR