dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger
Stor forskel på motionsvaner - uanset idrætsfaciliteter
Der er stor forskel på, hvor meget kommunernes borgere bevæger sig, og hvilken motion de får, viser undersøgelsen.
Foto: Jens Astrup

Analyse af 98 kommuner:
Stor forskel på motionsvaner - uanset idrætsfaciliteter

Der er markant forskel på, hvor meget borgerne i landets kommuner bevæger sig. Tilskud og investering i idrætsfaciliteter har kun lille betydning.
6. SEP 2021 6.07

Der er markante forskelle på, hvor meget borgerne i landets kommuner bevæger sig, og hvilke former for bevægelse de udfører både som fritidsaktivitet, som transportform og på job eller uddannelse.

Det viser en analyse af bevægelsesvanerne i hver af de 98 kommuner, som undersøgelsen Danmark i Bevægelse har offentliggjort i dag. 

En af de største motionsaktiviteter, løb, dyrkes hver uge af 31 pct. af befolkningen i Københavns Kommune, men kun af 12 pct. af borgerne på Langeland. En anden stor idrætsgren, gymnastik, bliver dyrket af 14 pct. i Lemvig Kommune, men kun af fire pct. på Læsø.

Også hvad angår cykling som fritidsaktivitet er der store forskelle: I de fire mest cykelaktive kommuner tager mere end 45 pct. af borgerne en tur på den tohjulede hver uge. Alle er ø-kommuner: Fanø, Læsø, Ærø og Dragør. Men i de otte mindst cykelaktive kommuner er det kun 28 pct. af borgerne, der cykler hver uge.

Forskellene er dog mindre i nogle af de mest gængse bevægelsesformer i fritiden, fx gå- og vandreture. Det varierer fra aktivitet til aktivitet, hvilke kommuner der har forholdsvis flest aktive. I det samlede billede er der derfor ikke helt så tydelige forskelle på, hvor stor en andel af borgerne der er aktive i mindst én aktivitet i løbet af en uge.

Danmark i Bevægelse er den hidtil største måling af danskernes bevægelsesvaner.

Den er udført af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik.

Undersøgelsen blev besvaret af 163.000 unge og voksne på +15 år i efteråret 2020, og den er støttet med 12 mio. kr. af Nordea-fonden.

Faciliteter og natur har kun lille betydning

Nogle af de elementer, som vi traditionelt har tillagt stor betydning for, hvor mange der er fysisk aktive i fritiden, ser ud til ikke at have så stor effekt som ventet, viser undersøgelsen:

Antallet af idrætsfaciliteter og naturområder i kommunen ser ud til at have en forholdsvis lille betydning for, hvor mange der er fysisk aktive i fritiden. Dog kan det have betydning for visse aktiviteter.

Det spiller heller ikke ind på aktivitetsniveauet, hvor mange penge kommunen bruger på faciliteter og tilskud til foreninger. Og antallet af idrætsforeninger i kommunen ser heller ikke ud til at have nogen synderlig effekt.

- Det vil måske overraske mange. Men husk, at der er mange foreninger og mange faciliteter overalt i landet, og borgerne har forholdsvis let adgang til dem. Så selvfølgelig har foreninger og faciliteter betydning. Det er bare ikke så afgørende, om der er lidt flere eller lidt færre i kommunen, når vi ser på det samlede aktivitetsniveau, siger professor Bjarne Ibsen fra SDU, som leder projektet.

Selv når man fokuserer på bevægelsesformer, der ofte foregår i foreninger og kræver særlige faciliteter, f.eks. boldspil, dans, gymnastik og aktiviteter i vand, er der kun en svag sammenhæng mellem facilitetsdækningen, og hvor mange der deltager. Folk finder tilsyneladende vej til en facilitet, selvom den ligger i nabokommunen, eller de dyrker en anden aktivitet i stedet.

98 analyser

Datamaterialet i undersøgelsen er så stort, at Danmark i Bevægelse nu udgiver 98 analyser om bevægelsesvanerne i hver af de 98 kommuner.

Kommunerne er vidt forskellige hvad angår befolkningssammensætning og urbaniseringsgrad. Derfor har forskerne inddelt kommunerne i ti kommunetyper, alt efter hvor stor kommunens største by er, og hvordan befolkningen er sammensat. På den måde kan hver kommune sammenlignes med nogen, der ligner den.

Selv om der er markante forskelle på bevægelsesvanerne, er der nogle generelle mønstre, påpeger Bjarne Ibsen. 

- Borgernes sociale og uddannelsesmæssige baggrund har langt større betydning for, hvor fysisk aktive de er, end hvilke muligheder for bevægelse, de har i deres område, siger han.

- De stærkeste faktorer til at forklare, hvor stor en andel af borgerne i kommunen, der er fysisk aktive, er fordelingen mellem unge og ældre, andelen med en uddannelse samt de socioøkonomiske forhold, altså andelen af borgere i udsatte positioner: Ledige på kontanthjælp eller dagpenge, førtidspensionister og indvandrere. Førtidspensionister bevæger sig mindre end alle andre.

Borgernes alder, køn og uddannelse spiller altså ind:

  • Kvinder er lidt mere aktive i fritiden end mænd.
  • Unge er lidt mere aktive end midaldrende og ældre.
  • Personer med uddannelse er mere aktive i fritiden end personer uden uddannelse.
  • Dem, der er på arbejdsmarkedet eller får folkepension, er mere aktive end dem uden job.

 - Hvis en kommune vil gøre en indsats for at få flere til at bevæge sig mere, så gælder det om at støtte og inspirere de grupper, der er mindst aktive, og særligt de udsatte, til mere bevægelse, råder Bjarne Ibsen.

 - Næsten alle er fysisk aktive på en eller anden måde, så sats på de aktiviteter, der er udbredte i forvejen hos personer i udsatte positioner, f.eks. cykling. Tag fat dér, hvor det ikke kræver en ny vane at skabe en ændring, men blot mere af det samme.

Så store er forskellene

  • Forskellen mellem den mest og den mindst aktive kommune målt på, om borgerne er idræts- og motionsaktive i fritiden, er 30 procentpoint. Ser man på de grupper, der er bevægelsesaktive mindst én gang om ugen i fritiden, er forskellen 8 procentpoint.
  • Foreningsmedlemmer: I kommunen med flest foreningsaktive praktiserer 35 pct. en eller anden form for bevægelse i en forening mod kun 21 pct. i kommunen med forholdsvis færrest foreningsaktive.
  • I kommunen med flest fysisk aktive i kommercielt regi, altså f.eks. i et fitnesscenter, gælder det hele 29 pct. af borgerne. I kommunen med færrest er der blot 3 pct. aktive i kommercielt regi.
  • Selvorganiseret fysisk aktivitet praktiseres af 81 pct. i kommunen med forholdsvis flest og af 66 pct. i kommunen med forholdsvis færrest selvorganiseret aktive.
  • 82 pct. af de beskæftigede og uddannelsessøgende bruger løb, cykling eller gang som transport i den kommune, der er mest aktiv på dette felt. Det gælder kun 30 pct. i kommunen med forholdsvis færrest.

Find notatet "Kommunale forskelle på danskernes bevægelsesvaner - årsager og forklaringer"  her.

Find tabeller fra analysen her

Find de 98 kommunerapporter her.

ak

Artiklen opdateret med link til de 98 kommunerapporter kl. 14 efter tekniske problemer hele formiddagen hos SDU.