dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Statsrevisor bekymret over usikker pris på EU-agentur

Regeringen har valgt bygningen, som lægemiddelagenturet skal ligge i, før det vides, om Danmark får agenturet
15. NOV 2017 8.35

Det er 'dristigt', at regeringen ikke har sikret sig, hvad prisen bliver for de danske skatteydere, hvis Danmark om få dage vinder Det Europæiske Lægemiddelagentur, mener formanden for Folketingets statsrevisorer, Peder Larsen (SF). Han kaldet det overfor Jyllands-Posten 'bekymrende, at vi ikke ved, hvad det koster at ligge forrest i feltet'.

Danmark har udpeget Copenhagen Towers som den bygning, der skal huse lægemiddelagenturet og dets cirka 900 medarbejdere. Regeringen har lovet at betale huslejen i 20 år i et forsøg på at få agenturet til Danmark, men selve lejekontrakten laves først, når slaget om agenturet er afgjort.

Det sætter Copenhagen Towers i en gunstig situation, pointerer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet over for Jyllands-Posten. Ifølge Politiken venter regeringen, at udgiften løber op i 1,7 mia. kr. for de 20 år, og Folketingets Finansudvalg har allerede godkendt at bruge 49 mio. kr. på at reservere cirka 26.000 kvadratmeter i Copenhagen Towers, indtil det er besluttet, om agenturet bliver placeret i Danmark.

Foruden København har 18 andre byer lagt billet ind på at få agenturet, der skal have ny beliggenhed, da briterne er på vej ud af EU. Beslutningen om en placering træffes efter planen mandag på et møde mellem EU’s udenrigsministre.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/statsrevisor-bekymret-over-usikker-pris-p-eu-agentur

GDPR