Spidsbelastninger i visse ministerier under coronaen har ført til, at ansatte i andre ministerier tilbydes at skifte job i tre måneder for at hjælpe til, skriver DM Akademikerbladet.
Tilbuddet er frivilligt og forvaltes via en jobbank i Finansministeriet. Indtil videre er 96 ansatte blevet udlånt, fortæller kontorchef Trine Elmelund Christensen fra Finansministeriet.
Stort set alle ministerier på tværs af Slotsholmen er involveret i jobbanken og har enten bidraget med udlån af eller modtaget medarbejdere i indlån. De ministerier, der har haft brug for at låne medarbejdere, er Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
I Finansministeriet er man tilfreds med opbakningen til jobbanken. Både jurister, generalister, kommunikationsfolk og datamedarbejdere har ind til videre sagt ja til at hjælpe i de arbejdspressede ministerier. Trine Elmelund Christensen kan derfor godt forestille sig, at jobbanken potentielt kan blive et redskab på Slotsholmen.
- Vi er fortsat i gang med at høste erfaringer fra ordningen, men generelt får vi god feedback. Med tanke på de læringsmuligheder, som jobbanken tilbyder, kan jeg sagtens forestille mig, at det på sigt kunne blive til et fast tilbud. Men der er en række ting, som vi skal udbore først, og så skal der selvfølgelig være et behov og en efterspørgsel post corona, siger hun.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.