dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sprogindsats i børnehaven giver bedre resultater i skolen

Indsats for sproglig udvikling i børnehaven forbedrer skoleresultaterne for børn fra ressourcesvage familier, viser ny forskning.
1. DEC 2024 9.30

En sprogindsats i børnehaven har vist sig at have langvarige positive effekter både på børns sprog- og læsefærdigheder, deres matematikresultater og på deres trivsel. Effekterne ses hos børn med forældre med korte uddannelser. Det oplyser Rockwool Fonden. 

Forskere fra Aarhus Universitet har målt, om pædagoger med en særlig sprogindsats i 3-5-års-alderen kan løfte børnenes sproglige færdigheder.

Indsatsen foregik i børnehaver på tværs af landet. Børnehaverne blev inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe af børnehaver fortsatte dagligdagen som sædvanligt. I den anden gruppe blev pædagogerne sendt på et to-dages kursus, hvor de blev undervist i, hvordan de understøtter børns sproglige udvikling.

Da børnene nåede skolealderen, indgik deres resultater fra nationale test og trivselsundersøgelser i endnu en undersøgelse af de langsigtede effekter, og her kunne man igen måle resultater. 

Derudover viser studiet, at den gruppe børn, der i skolealderen så ud til at have glæde af den særlige sprogindsats i børnehaven, også havde bedre resultater i matematik, da eleverne gik 3. klasse.

- Sandsynligvis er det de bedre færdigheder i læsning, der spiller ind på resultaterne for matematik og trivsel, siger Dorthe Bleses, der er professor på Aarhus Universitet ansvarlig for forskingsprojektet. 

lgn

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sprogindsats-i-boernehaven-giver-bedre-resultater-i-skolen

GDPR