Specialklasse-elever misser ungdomsuddannelserne

Mere end halvdelen af eleverne i landets specialklasser kommer ikke på en ungdomsuddannelse, og kun 20 pct. er i job.

Knap 30.000 børn går i dag på specialskole eller i en specialklasse, og tallet har været stigende de seneste år. Desværre viser en ny Momentum-analyse, at udfordringerne fortsætter efter folkeskoletiden, da flertallet af dem ikke skal regne med at begynde på en ungdomsuddannelse, når de er færdige med 9. klasse.

Analysen viser nemlig, at hele 55 pct. af de elever, der i 2013 gik i 9. klasse i et specialtilbud, fire år efter, hverken var tilmeldt eller havde gennemført en ungdomsuddannelse. Kun otte pct. havde afsluttet en ungdomsuddannelse, mens 19 pct. var i gang og 18 pct. gik på en Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU.

Men 55 pct. var altså ikke tilmeldt nogen former for uddannelse, og blandt den gruppe var det kun 20 pct., der i stedet var i beskæftigelse, mens 79 pct. stod uden for arbejdsstyrken.

Det er langt fra positiv læsning, hvis man spørger Lotte Hedegaard-Andersen, der er lektor på Dansk institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, på Aarhus Universitet.

- Det er ikke godt nok i forhold til, hvad man kunne ønske sig, men jeg er ikke overrasket, for vi ved fra både danske og internationale undersøgelser, at der ikke er særligt gode prognoser for børn, der går i segregerede skoletilbud, siger hun til Momentum.

Det er ofte skolelederne på folkeskolerne, der indstiller elever til specialtilbud, og deres formand Claus Hjortdal finder det langt fra opløftende, at over halvdelen af eleverne ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse fire år efter. Han mener især, forklaringen skal findes i den stigende andel af elever med en psykiatrisk diagnose. Momentums analyse viser, at det i 2013 var 55 pct. af eleverne i specialtilbud, der havde en psykiatrisk diagnose, mens det var steget til 66 pct. i 2019.

Glidende overgang i Hørsholm
I Hørsholm Kommune har man de seneste år omlagt sin tilgang til specialundervisningsområdet og har blandt andet samlet ledelsen af almen- og specialområdet.

Samtidig har man oprettet sin egen specialskole, som rent fysisk ligger på en af kommunens folkeskoler i en gammel sfo-bygning. Den skal dække et hul mellem almindelig støtte i de almene klasser og dyre eksterne regionale specialundervisningstilbud, og udgangspunktet for elever på skolen er, at de kan være en del af de almene klasser, når det giver mening og på specialskolen, når det er bedst. Det kaldes også mellemformer, og pointen er, at der ikke er vandtætte skotter. Kernen i hele omlægningen er, at kommunen vil forbinde almenområdet og specialområdet tættere og flytte fokus til, at hjælpen altid tager udgangspunkt i det fællesskab, eleven er i.

Det forklarer Jan Dehn, direktør for Velfærd og Kultur i Hørsholm Kommune.

- Vi har en ambition om at lade elever være tilknyttet almenområdet i så høj udstrækning som muligt, fordi det i sig selv giver rigtig god mening. Vi har forstærket fokus på, at en af vejene til, at det kan lade sig gøre er at erkende, at børn er en del af et fællesskab, og når man vil hjælpe det enkelte barn med dets udfordringer, så foregår det i relationer, siger Jan Dehn.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt