DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Sophie Hæstorp stopper som regionsrådsformand til juli
Ved udgangen af juli holder Sophie Hæstorp Andersen for formand for Region Hovedstaden.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Sophie Hæstorp stopper som regionsrådsformand til juli

Ved udgangen af juli stopper Sophie Hæstorp Andersen (S) som formand for Regionsråd Hovedstaden. Lars Gaardhøj tager over pr. 1. august.
11. MAJ 2021 11.26

HOVEDSTADEN: Ved udgangen af juli stopper Sophie Hæstorp Andersen (S) som regionsrådsformand for Hovedstaden. Det har hun i dag meddelt på et møde med de konstituerende partier i regionsrådet. Hun stopper efter næsten otte år som regionsrådsformand, men fortsætter som menigt regionsrådsmedlem perioden ud.

I stedet går hun ved KV21 efter posten som overborgmester i København. 

- Jeg træder tilbage for at hellige mig den opgave, jeg har taget på mig som overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet i København. Jeg ved, hvor meget arbejde det kræver at stille op. Men det er også med stort vemod, at jeg nu skal sige farvel til mine kolleger i regionsrådet og alle de fantastiske mennesker, der hver dag arbejder for at gøre en forskel i regionen, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Regionsrådet skal på et møde 22. juni godkende, at hun kan træde tilbage som formand for regionsrådet. Samtidig skal der tages stilling til, hvem der skal overtage formandsposten frem til valget i november. På mødet mellem de konstituerende var der opbakning til, at Lars Gaardhøj (S) skal overtage posten fra 1. august.

Gaardhøj blev valgt til regionsrådet i 2010 og er nu gruppeformand for regionsrådets socialdemokrater. Allerede tilbage i april blev han valgt som Socialdemokratiets spidskandidat ved KV21.

I forbindelse med at Sophie Hæstorp trækker sig tilbage for at være menigt medlem af regionen, vil hun frasige sig alle eftervederlag fra posten som regionsrådsformand, oplyser hun.

mh