Sommerlitteratur fra virkelighedens verden

Af Jørgen Bartholdy

At virkeligheden ofte overgår fantasien, er et kendt udsagn, som til og med kan gå hen og være sandt, men for at flytte sig fra at være historie til at være én historie, skal virkeligheden besjæles af et talent, så den kan fange og bevæge os.

På dknyt træder vi her i sommervarmen lidt ved siden af de mest overrendte litterære stier, som en service for de mang , der efterhånden er mætte af efterspurgte krimiers letkøbte selvoptagethed og tidens litterære stileøvelser. I stedet præsenterer vi en række af det seneste halve århundredes allerbedste faktionsbøger, dvs. bøger der fortæller en virkelig historie, men som gør det på en måde, så vi opsluges.

Det er ikke nye bøger, vi lægger for læsernes fødder. Kriterier for udvælgelsen har været at finde titler, hvor store forfattere tager solidt afsæt i virkelige hændelser. Det er viden og talent i kombination med intensitet vi har forfulgt i vores bestræbelse på at sikre vores læsere de bedste oplevelser i det varme sommerland.

Vi begynder med et par forfængelige og selvoptagne amerikanere, der trods deres lighedspunkter tage afsæt i vidt forskellige emner som behandles lige så vidt forskelligt.

I 'Med koldt blod - en sandfærdig beretning om et massemord og dets følger' fortæller forfatteren Truman Capote historien om drabene på fire medlemmer af en flittig og gudfrygtig familie i Holcomp, Kansas i november måned 1959. Bogen er baseret på års ophold i området, men det egentlige omdrejningspunkt er det samarbejde, Capote etablerer med morderne, som han følger, fra de anholdes, til de hænger i galgen.

Kunst og kynisme
Capote brugte flere år på at researche, og var undervejs godt hjulpet af sin barndomsveninde, bestsellerforfatteren Harper Lee, hvis roman 'Dræb ikke en sangfugl' også er baseret på virkelige begivenheder, og som tillige er indspillet som film i en seværdig udgave, som trods sin høje alder stadig findes på mange biblioteker.

Capote var allerede inden udgivelsen en anerkendt forfatter. Han var en skabagtig posør, men hans facon var også en del af markedsføringen af en bog og en begivenhed, som stadig rumsterer i den almindelige amerikaners bevidsthed.

Der blev i 2005 lavet en film, 'Capote', om Capotes research og arbejde med bogen. Den giver et ondsindet, men også forstående billede af den grimme, forfængelige forfatter, hvis eminente infølingsevne skaffede en så tæt fortrolighed med morderne, at han (måske) kunne have reddet dem fra galgen, hvis det ellers havde passet ind i hans markedsføringsstrategi. En oscarbelønnet film om morderes afstumpethed holdt op mod en kunstners kynisme er værd at se for alle, mens bogen kun kan anbefales dem, der ønsker at øge deres angst, deres tvivlrådighed og deres uro. Læs bogen, se filmen og gå hjem og skjul dig under sengen.

Svigt
En anden amerikansk journalist, der deler ry med Capote er Tom Wolfe. Også han er forfængelig ud over det sædvanlige. Han har således siden 1962 kun vist sig offentligt iført hvid habit. Ofte med både matchende slips og hat. Også han har en række romaner bag sig, som i det mindste han selv regner blandt de bedste i den nyere amerikanske litteratur, men han har desuden en bred baggrund som skribent og journalist og anses for en af de førende repræsentanter for new journalism.

'Kold marv' fortæller historien om den tidlige amerikanske rumfart, men den tager udgangspunkt i de mænd, der stillede deres liv til rådighed for at sprænge flyvningens grænser.

Wolfe beskriver eminent forudsætningerne for den rumfartsteknologi, der blev 60'ernes og 70'ernes. Han begynder med de erfarne kamppiloters forsøg på at bryde lydmuren på et tidspunkt, hvor ingen vidste, hvad der befandt sig på den anden side. Det er dog beskrivelsen af Mercury rumprogrammets første astronauter, der fylder, og vi får en solid viden om programmet og dets forudsætninger og mulige konsekvenser i den kolde krigs allermest nedfrosne år.

Vigtigst er dog Wolfes evne til at vise os hvordan ambition og længsel at efter nå et mål, kan få os til at lyve og svigte vores højeste idealer.  Også 'Kold marv' er lavet til film under titlen 'Mænd af rette støbning', og den kan også, hvis den er taget af plakaten i den lokale biograf, lånes på biblioteket.

Løgnagtighed
Beskrivelsen af ukendte egne og farlige rejser har altid solgt godt. Odyssen er en værdig stamfar til rejselitteraturen, og også H.C. Andersen mestrede genren. I det hele taget var rejsebøger i mange år forlæggernes sikreste satsning. Efterhånden som hele verden blev 'opdaget' og hver anden holder ferie på Galapagosøerne, degenererede genren til rene turistvejledninger og sensationslystne beskrivelser af 'primitive' folkeslags udskejelser.

Det ændrede sig med et slag en morgen i 1975, hvor personalet i det kendte auktionshus, Sothebys, mødte på arbejde og fandt en kollegas plads tom og han selv erstattet af en seddel, hvorpå der stod: 'Have gone to Patagonia'.

Det var optakten til bogen 'I Patagonien' og i øvrigt indledningen til Bruce Charwins store, rige og omdiskuterede forfatterskab, som han udfoldede i de få år, hans egen videre rejse varede, inden han - alt for tidligt - døde af aids i 1989.

Bruce Chatwin besøger steder, undersøger deres historie og afdækker deres skrøner. Ikke mindst det sidste har ført til mange - muligvis sande - forestillinger om han manglende troværdighed, og det er sikkert, at Chatwin løj. Overfor offentligheden og sine nærmeste. Om sit privatliv og sine rejser, men måske er netop hans løgnagtighed det der sætter ham i stand til at ane, forstå og formidle det fremmede vi andre knap fatter.

Selvoptagethed
Det er imidlertid alt sammen lige meget, for det er slet ikke faktuelle oplysninger om det fremmede, men derimod budskabet om 'den sande rejsende' som udelukkende opsøger det fremmede for at styrke sin egen selvindsigt, der er Chatwins budskab, og den indflydelse han fik på hele den første generation af backpackere er virkelig nok - og stærk nok til at række ind i nutiden.

Rejsen til Patagonien var hans første store rejse (måske). Den førte ham (muligvis) helt til bunds i det amerikanske kontinent, hvor et besøg i Ildlandet afsluttede en rejse, der var begyndt i Paris flere år tidligere. Chatwin (påstår selv), at det var under et interview med den 93-årige arkitekt Eileen Gray i Paris i 1972, han fik stødet til at følge en gammel drøm om at besøge Patagonien. En udørk i det sydlige Argentina.

Sandt eller ej. Det er en kendsgerning, at Chatwin tog af sted et par år senere, og hans beskrivelse af turen rummer al den romantiske og udfordrende selvoptagethed, som er vores generations særkende. Chatwin er en smule overset for tiden, men læs ham. Det er muligvis løgn det meste, men selvom han ikke skulle have set, hvad han fortæller om, er hans iagttagelser præcise og sande.

Mere end et bjerg
Andre rejsemål er mere besøgte og fylder mere i vores bevidsthed. Som f.eks. Mount Everest, der allerede længe inden Hillary og Tenzing satte deres slidte steigeisen på toppen i 1953, var et søgt mål for tidernes bedste bjergbestigere. En del har efterhånden besøgt toppen, flere har forsøgt, og mange er aldrig kommet ned igen. D. 11. maj 1996 gik det f. eks. helt galt. Flere store ekspeditioner var på vej mod toppen, da dårligt vejr fangede flere grupper i over 8000 meters højde. Otte døde på bjerget den nat.

Flere af de overlevende har senere skrevet bøger om oplevelsen. Bl.a. vores egen Lene Gammelgaard, der som den første skandinaviske kvinde nåede toppen i de dage. En anden er skrevet af den amerikanske friluftsjournalist, Jon Krakauer, der i sin fremragende 'Op i det blå' ikke kun fortæller om den ulykkelige nat, men som bruger begivenheden til at fortælle historien om bjergbestigning. Det er den man skal læse, hvis man ønsker at få at vide, hvad bjergbestigning går ud på, og hvorfor Mount Everest er mere end en højtliggende lokalitet.

Der er mange andre fremragende dokumentariske bøger i litteraturens store bagkatalog. Thorkild Hansens 'Det lykkelige Arabien' handler om en dansk ekspedition til Mellemøsten i slutningen af det 18 århundrede, og har siden sin udgivelse i 1962 stået som noget af det bedste, der er skrevet på dansk, og som skal læses af alle, der interesserer sig for rejser, Mellemøsten, historie, eller som bare vil leve et rigere liv i de få dage, gennemlæsningen tager. Får man blod på tanden, kan man fortsætte med hans lige så kendte 'Slavetrilogi', som heller aldrig har fået sin førerstilling anfægtet.

Krig og rapserier
Krigsbøger er en anden evig dokumentargenre. Der er kommet rigtig mange velskrevne bøger. Især om nøglebegivenheder i 2. verdenskrig. Her skal Barbara W. Tuchmans 'Kanonerne i august', som handler om starten på 1. verdenskrig, fremhæves på det kraftigste. Det er begavet historieskrivning og fremragende historiefortælling.

I dette bedagede selskab af bøger med mange år på bagen, skal en enkelt kun få år gammel dansk titel medtages som 'bobler'. Det er 'Det store bogtyveri' der handler om historiens største tyveri på dansk grund. En mangeårig betroet medarbejders enorme rapserier fra samlingerne på det Kongelige Bibliotek behandles kyndigt og grundigt, men i en spændende og medrivende form. Den er skrevet af to i denne forbindelse meget unge kvindelige journalister Lea Korsgaard og Stephanie Surrugue som hermed skal opfordres til at fortsætte samarbejdet. De kan ende blandt de bedste. Og det siger ikke så lidt i det selskab.

Mange af de omtalte bøger og film, er ikke længere i handlen, men de kan skaffes til dit lokale bibliotek via bibliotek.dk, som mange af linkene henviser til.


Foto: http://www.flickr.com/photos/shevy_dk/