
Behovet for en uafbrudt tosporet bane mellem Kolding og den dansk-tyske grænse er så stort, at transportminister Flemming Hansen (K) indrømmer, at banetrafikken med godstog rammes af forstoppelse i perioden fra senest 2012 til Femernbroens indvielse.
- Tidsrammen for Femernforbindelsen er omkring 10 år, når vi først har besluttet den. Derfor er det rigtigt, at der vil blive et problem i nogle få år. Det må vi finde en løsning på, sagde Flemming Hansen i folketingssalen, da han afviste Enhedslistens beslutningsforslag om udbygning af det sønderjyske banenet.
Forslaget blev så positivt modtaget, at fem partier uden for regeringen udgør et flertal for det sønderjyske banenet. Også for opgradering af banestrækningerne Vamdrup-Vojens, Tinglev-Padborg og Tønder-Tinglev.
Kun forpligtelsen som forligsparti forhindrer Walter Christophersen (DF) i at stemme "ja" til at fuldføre dobbeltsporet og genoplive godsbanen Tønder-Tinglev.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.