
Det sociale frikort, der skal hjælpe udsatte borgere med at tjene lidt ekstra, er stadig langt fra at være en succeshistorie. Et halvt år efter ordningen trådte i kraft, er det kun 155 borgere, der har eller har haft ansættelse via frikortet, viser en aktindsigt, som A4 Nu har fået hos Social- og Indenrigsministeriet.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er parat til at se på, om ordningen virker efter hensigten.
- Jeg støtter tanken bag det sociale frikort, men det virker på mig som en meget dyr ordning i forhold til, hvor få der får gavn af den, siger hun til A4 Nu.
Det er afsat 45 mio. kr. til projektet, og målet er, at 4.000 socialt udsatte skal arbejde på ordningen. Frikortet giver mennesker på samfundets bund mulighed for at tjene 20.000 kr. årligt, uden at pengene bliver beskattet eller modregnet i borgerens ydelser.
Der er afsat 45 mio. kr. til det toårige forsøg med frikortet, og heraf er 14 mio. kr. afsat til en it-løsning, 15 mio. kr. til kommunal visitation og klagebehandling i Ankestyrelsen, og 2 mio. kr. til evaluering af forsøget. Tilbge er 14 mio. kr. til de udsatte.
- Den oprindelige ambition var, at det skulle være nemt og ubureaukratisk, og derfor er jeg bekymret for den tunge administration. Ordningen har kun kørt i meget kort tid, og der er derfor ikke planlagt en evaluering før 2020. Men jeg vil alligevel bede om en status på baggrund af erfaringerne indtil nu og så overveje, om vi kan gøre noget for at hjælpe ordningen bedre på vej, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag.
Hos de hjemløses landsorganisation Sand har man brugt en del kræfter på at rådgive hjemløse om brugen af det sociale frikort. Resultaterne har været blandede:
- Mange kommuner har været uforberedte. Når hjemløse har spurgt til frikortet, har man nogle steder lignet et stort spørgsmålstegn. I andre kommuner virker det fint, siger sekretariatsleder Ask Svejstrup fra Sand.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.