Social humanist i kamp mod regler og stokkeslag

Af Paul Hegedahl

Palle Simonsen med Trine Munk-Petersen:
'Gemt - eller glemt. Alle har ret til at være med',
udgivet med støtte fra Trygfonden, Dansk Arbejdsgiverforening
og Christmas Møllers Mindefond;
Frydenlund, København 2009.
271 s., indb., illustreret.
Kr. 249,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7887-810-6.

Bogen er også udkommet i 2009 som

Digital lydbog på cd-rom med tekst,
Indlæser Niels Vigild;
Bognummer: 19038
Forlag: Nota.

Punktbog, forkortet punktskrift
Bognummer: 409177
Forlag: Nota

E-bog; bognummer 709177

'Mennesker skal passe
i samfundets skuffer.
Samfundet kræver det,
ingen-ved-hvoffer
Listeligt lempes man
lirium larium
ned i et rum
i et stort skuffedarium'

Med dette, et af de første, gruk af Piet Hein afslutter Palle Simonsen bogen 'Gemt - eller glemt. Alle har ret til at være med' - og han kalder det for en meget præcis iagttagelse. Det har han jo da helt ret i, og i sin politiske karriere og sit efterfølgende virke har han haft rig lejlighed til at iagttage dette fænomen - og reagere på det. Dels har han, som medlem af en række råd, nævn og foreninger med et socialt sigte, ydet en indsats for at ændre det - dels har han så nu skrevet denne bog.

Palle Simonsen, den tidligere konservative social- og finansminister, er ikke imponeret over det moderne velfærdssamfunds evne til at tage hånd om samfundets udsatte. Tværtimod. I bestræbelserne på at tilgodese den brede middelklasse er de mest udsatte ofte blevet både gemt og glemt.

Palle Simonsen siger, at bogen, inklusive den kritik den rummer, først og fremmest er skrevet i håbet om at kunne levere et konstruktivt bidrag til at få gang i den reelle socialpolitiske debat, som efter hans mening har været savnet i en årrække. En debat, der ikke bare skal foregå blandt politikere, men også blandt medarbejdere i den sociale sektor og 'naturligvis mand og mand imellem'.

Palle Simonsen fortæller om sine 40 års engagement i dansk socialpolitik, og via ti eksempler viser han, hvordan forskellige organisationer arbejder med og for de socialt udsatte i Danmark. Eksemplerne er fra bl.a. TV Glad, Livslinien og Kofoeds Skole.

Sammenhængskraften i samfundet
Palle Simonsen indleder med at konstatere, at det ofte er blevet sagt, at et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler de mest udsatte medborgere. Karakteren for, hvordan denne opgave løses i det danske velfærdssamfund, er efter hans mening ikke høj. Alle de politiske partier taler om støtte til de såkaldt svage grupper. 'Men', spørger han, 'hvor er de konkrete tiltag? Hvorfor tager partierne ikke alvorligt fat i forhold til ligestillingen af handicappede, bekæmpelsen af negativ social arv, hjælp og støtte til mennesker med ondt i sindet og forståelsen for, at stadig flere bliver hægtet af det velfærdssamfund, hvor mottoet først og fremmest burde være 'retten til at høre til'.'

Det handler imidlertid ikke alene om politikernes manglende indsats: 'vi oplever i disse år også, at individualismen slår stadig stærkere igennem i det moderne samfund. Det er i sig selv ikke noget problem, medmindre det udvikler sig til egoisme, hvad der beklageligvis er visse tendenser til. Eller hvis det svækker fællesskabet og dermed den så højt besungne sammenhængskraft.' Det er blevet et af de nye modeord i dansk politik: 'Ingen har defineret begrebet fuldt ud, men for mig handler det netop om, at alle er med. Sådan fungerer det danske velfærdssamfund desværre ikke i dag. Der er ikke tilstrækkelig med sammenhængskraft mellem de stærke og de svageste grupper. Vi har behov for en fornyet og forstærket indsats til støtte for mennesker, som har svært ved at stå distancen og svært ved at trænge igennem op opnå politikernes opmærksomhed .'

En socialpolitisk debat
Formålet med bogen er at tegne et billede af tingenes tilstand, som forfatteren på baggrund af sine mange års erfaringer og sine holdninger ser dem i dag og dermed kunne bidrag til åbningen af en egentlig socialpolitisk debat, som har været savnet i de ganske mange år, hvor den næsten udelukkende har handlet om det brede begreb velfærd.

Bogens indhold
Ud over et forord har bogen 21 kapitler, der kort og klart går til sagen og kommer både rundt om og til bunds i bogens emne:

Vi kan ikke alle være perfekte

Vi gør det, vi er bedst til

Handicappede ingen adgang

Arbejdsplads for særlige evner

Reformernes tid

Her sidder vi ikke og stener

Når barndommen kører af sporet

Der skal gode oplevelser med i rygsækken

Når far eller mor sidder i fængsel

Fra hattedamer til sociale entreprenører

Bevægelse fremmer forstanden

På kanten af arbejdsmarkedet

Hjælp til en ny start i livet

Sygdom i sindet er stadig et tabu

Der er altid alternativ til selvmord

Gamle er unge, der er blevet ældre

Integration er aldrig for sent

Længst muligt i egnet hjem

En ledig hånd når livet skal slutte

Når enden er god

Når stokken bruges oftere end guleroden.

De største sociale udfordringer
Palle Simonsen giver klart udtryk for sin skuffelse over at der ikke bliver gjort noget virkeligt gennemgribende ved mange sociale problemer: ' I alle de år, jeg har beskæftiget mig med sociale forhold, har jeg undret mig over, hvorfor politikerne ikke gør noget mere ved de tungeste sociale problemer. Det er svært at give en forklaring, for alle ved jo godt, at problemerne er der, og alle politikere taler om, at de gerne vil gøre noget mere for de svageste grupper. Men hvor er de konkrete initiativer? - - - der kommer ikke så meget ud af debatterne. - - - Der er ikke én, der vover at sige noget 'forkert' om disse ting. Men der er bare heller ikke ingen, der gør noget. '

Palle Simonsens egne erfaringer er, at de fleste politikere befinder sig for langt væk fra problemerne. Som minister og som politiker i det hele taget færdes man i en verden, hvor man ikke ser de problemer, der i realiteten er. Han siger, at han som socialminister i Firkløverregeringen i 1982 nogle gange sagde, at han var den eneste, der kom de steder, hvor man ikke går i nålestribet.

Når man ser fremad på de kommende års største socialpolitiske udfordringer, er Palle Simonsen helt overbevist om, at det største behov for en forstærket indsats findes hos de udsatte børn. Der er i dag ca. 50.000 børn, som på den ene eller anden måde er i kontakt med det sociale system, og som for en stor dels vedkommende lever et marginaliseret liv med meget ringe fremtidsudsigter. Forfatteren skriver: 'AT få gjort noget radikalt for denne gruppe bør efter min mening have førsteprioritet. Og problemerne kan ikke løses uden en særlig målrettet indsats. Ligesom man i dag har kræftpakker og bandepakker, bør der efter min opfattelse vedtages en særlig børnepakke, som for alvor sætter fokus på området hos alle de led i samfundet, som har ansvaret for disse børn. Og dermed også alle de medarbejdere i de offentlige og private systemer, som har med børn at gøre. Hvis vi ikke gør det, bliver problemerne ikke løst. Så har vi potentialet til stadig flere unge med store vanskeligheder, uden eller med kun begrænset uddannelse - 20 procent af en årgang får ikke en ungdomsuddannelse - med dårlig trivsel, misbrugsproblemer og ofte også med en kriminel løbebane foran sig. Det er med andre ord et område, der skal have høj prioritet. Andet kan vi simpelthen ikke være bekendt.'

Andre områder der bør have høj prioritet i Palle Simonsens perspektiv er de psykisk syge og ligebehandling på handicapområdet - hvis ikke der bliver gjort noget ved sidstnævnte, påpeger han, at vi formentlig kan se frem til en række sager, enten ved danske domstole eller i FN-regi.

Frivilligt socialt arbejde - en vigtig del af vores demokrati
Bl.a. i kapitlet 'Fra hattedamer til sociale entreprenører' går Palle Simonsen varmt og engageret ind for, at frivilligt socialt arbejde er et yderst vigtigt samfundselement.

'Jeg mener, som undertitlen til min bog siger, at alle har ret til at være med. Vi er alle sammen borgere i det her land. Alle kan noget, men det kræver, at nogen gider se efter. Det kræver noget varme og respekt, ‘ siger Palle Simonsen. 'Vi har et medansvar og et behov for, at folk viser social indignation. Langt de fleste går jo i dag mere op i fladskærme og - indtil for nyligt - ejendomsværdistigninger. Men det er sundt for mennesker at tage et medansvar for, hvilket samfund det er, vi bygger op. Det styrker demokratiet.' Og han peger på, at man i England har en minister for civilsamfundet - den tredje sektor.

I bogen er der en lang række eksempler på frivillige initiativer, der har succes. Gang på gang viser det sig, at mennesker som de fleste ville opgive på forhånd, viser sig at indeholde masser af kvalitet, når først man ser efter. Derfor er det ifølge Simonsen også synd og skam, at man ikke bruger de erfaringer og løsningsmodeller, man har herfra til at løse samfundets problemer. Det er netop fra den frivillige sektor, der kommer rigtig mange nye tiltag, som ingen tidligere har tænkt på eller har haft kræfterne til at udvikle (på grund af overdrevne kontrolforanstaltninger og bureaukrati - og forkert politisk sigte).

Stort behov for en debat om kommunernes rolle
En stor del af de sociale serviceområder administreres af kommunerne. 'Og', siger Palle Simonsen, ' det er ikke opmuntrende at se den store forskel der er mellem de enkelte kommuner. En undersøgelse, som blev lavet i begyndelsen af 2009 af Socialpædagogernes Landsforbund sammen med bl.a. Børns Vilkår og HK Kommunal, viste eksempelvis, at en femtedel af landets kommuner ikke har en børnepolitik med henblik på at have særlig fokus på børn med tidlige tegn på problemer. - - - Der er et klart behov for en debat om, hvordan kommunerne skal fungere.'

Forfatteren diskuterer det puljetyranni, der efterhånden har udviklet sig med en satspulje med betydelige midler til uddeling, og i kølvandet heraf et utal af mindre puljer. Det giver ikke gode erfaringer muligheder for at give inspiration og brede sig.

Statsministeren har udtalt, at det er meningen, at kommunerne skal have frie tøjler. Det finder Palle Simonsen betænkeligt: 'Kommunerne er under alle omstændigheder nødt til at blive styret økonomisk, men jeg finder det også vigtigt, at man følger op på, om kommunerne lever op til de centralt fastsatte mål på et givet område. Til gengæld skal man få afskaffet de forfærdelige detailmålinger, som man har pålagt kommunerne, f.eks. om besøg af hjemmehjælp . Men de overordnede politiske mål for, hvad man vil på et givet område, f.eks. på børneområdet, bør Kommunernes Landsforening have en forpligtelse til at følge op på. Der er tale om en kolossal udfordring til det kommunale selvstyre. Men hvis man ikke får styr på det, så får kommunerne ikke bare problemer med at forsvare deres berettigelse på det socialpolitiske område, så får vi virkelig problemer i samfundet.'

Der skal være en balance
Forfatteren kommer ind på det ofte fremsatte forslag om, at man skal 'slippe kræfterne løs'. Det er han enig i et stykke af vejen: 'I hvert fald skal medarbejderne i forvaltningerne have større ansvar og mødes med langt større tillid til, at de kan løse opgaverne. Men når to tredjedele af samfundets udgifter går gennem kommunernes kasser, må der naturligvis også være visse rammer. Kunsten bliver at skabe den rigtige balance mellem rammer, mål og selvstændighed.'

Om forfatterne
Palle Simonsen (1933 -) er handelsuddannet og var medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti 1968-75 og 1977-89. Han var formand for Socialudvalget 1974-75 og for Forsvarsudvalget i 1977. I Poul Schlüters regering var han i 1982 socialminister og 1984-89 finansminister.

I 1989 forlod Palle Simonsen og var direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension 1989-98. Han var 1997-2000 formand for Voksen- og Efteruddannelsesrådet. Fra 1998-2008 var Palle Simonsen formand for SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (indtil 2007 Socialforskningsinstituttet). Desuden har han været formand for Repræsentantskabet på Kofoeds Skole, Vanførefonden, Center for Ligebehandling, Ældreboligrådet, Det Centrale Handicapråd, Rådet for Pædagogisk Udvikling af sent Udviklede Unge, PFS-Pension for Selvstændige, Gentofte Børnevenner og Jonstrupvang i Værløse samt medlem af præsidiet for AIDS-Fondet og repræsentantskabet for Ensomme Gamles Værn.

Palle Simonsen er fortsat formand for Arresødal Hospice samt medlem af bestyrelsen i Helene Elsass Center og Det Sociale Netværk. Han er ambassadør for Livslinien og Specialisterne, medlem af Advisory Board i Center for Socialt Entreprenørskab, medlem af Børnehjælpsdagens Lillebrorkomite samt af Fonden for Socialøkonomisk Tænketank.

Palle Simonsen har modtaget Spastikerprisen 1999/200, Hans Knudsen Medaljen 2003 samt Klods Hans Prisen i 2007.

Der kan være grund til at nævne begrundelsen for Klods Hans Prisen, fordi den siger meget om Palle Simonsens virke. Den blev overrakt i Fredericia Messecenter i forbindelse med Rehab Scandinavia, som er Nordens største messe for hjælpemidler og plejeartikler. Klods Hans-prisen uddeles af Huset Venture i Århus, der som virksomhed blandt andet skiller sig ud ved at have en medarbejderstyrke, der for 80 procents vedkommende har fysiske handicap. I begrundelsen for valget af Palle Simonsen sagde direktør Peter Jørgensen fra Huset Venture blandt andet: 'Du har i årevis arbejdet utrætteligt for de handicappede og for tilgængelighed, ikke mindst til arbejdsmarkedet. Og du har altid haft humoren med i dit virke - det synes vi, er meget kendetegnende for en Klods Hans.'

I bogen fortæller Palle Simonsen, at grunden til hans sociale engagement blev lagt, da han de første 10 år af sit liv voksede op på en såkaldt fattiggård, som hans forældre bestyrede, efter depressionen i 1930erne havde tvunget dem til at opgive deres egen gård.

Bogen er skrevet i samarbejde med Trine Munk-Petersen, der har besøgt og skrevet reportager fra en række af de sociale initiativer og social nytænkning, der efter Palle Simonsens mening viser vejen med hensyn til indsatsen for samfundets svageste.

Trine Munk-Petersen er uddannet fra Journalisthøjskolen i 1979. Hun har været ansat på Frederiksborg Amts Avis og siden 1986 på Berlingske Tidende, hvor hun primært beskæftiger sig med social- og sundhedsstoffet.

Alle har ret til at være med
Palle Simonsen slutter sin bog med følgende udsagn: 'Jeg mener dybt alvorligt, at vort samfund har behov for en styrkelse af humanismen i de tilbud, vi giver på det sociale område. Vi skal i langt højere grad handle ud fra en erkendelse og accept af, at vi ikke alle kan være perfekte, og at det først og fremmest drejer sig om at sikre, at alle får ret til - og mulighed for - at være med.'

Som nævnt ovenfor er Palle Simonsen overbevist om, at en meget stor del af indsatsen på den ene eller anden måde - den rette balance skal findes - skal ske i kommunerne. Det er så måske reelt mere på det holdningsmæssige område end med udgangspunkt i de økonomiske muligheder. De tanker, der fremsættes i 'Gemt - eller glemt. Alle har ret til at være med' er så væsentlige, at alle de nyvalgte lokalpolitikere bør tage sig tid til at læse den, tænke over den og diskutere den.
Denne bog er et vigtigt skridt på vejen til at skabe den nødvendige bevidsthed om, at tingene hænger sammen, at man hjælper samfundet som helhed, når man tager hånd om de udsatte børn, de handicappede, de psykisk syge og folk på kanten af arbejdsmarkedet. Det er en bevidsthed, der skal oparbejdes både blandt politikerne og alle os andre. Det handler både om - og især om anstændighed, men der er også økonomisk logik bag at bruge sin samvittighed i stedet for regler og stokkeslag. De udsatte er vores alles ansvar.
Palle Simonsen og anmelderen er fra den generation, hvor der meget ofte dukker et Piet Hein Gruk op i tankerne i forbindelse med et emne, der er under behandling. Anmeldelsen blev indledt med ét. Så lad den også blive afsluttet med ét - af de lidt misantropiske:

'Jeg tænkte ved et sommermorgenbord
forleden på et velkendt bibelord,
der passede så ganske uformodet.
Jeg såe på to små brødre. Storebror
slog med en kæp sin lillebror i hodet
og spiste uforstyrret begges krydre.

Hvor er det sandt, at alle folk er brødre.'

Supplerende links og litteratur

21/09/09 Pestspredere, moralsk åndssvage og syfilitikere
Lars Andersen, Poul Duedahl og Louise N. Kallestrup (red):
'De måske udstødte. Historiens marginale eksistenser'; Aalborg Universitetsforlag 2005

16/09/09 Når mangfoldigheden fascinerer og forvirrer
Betina Wolfgang Rennison: 'Kampen om integrationen - Diskurser om etnisk mangfoldighedsledelse';
Hans Reitzels Forlag 2009

09/09/09 Når pænheden tager magten
Preben Brandt: 'Byen og social ulighed', Tiderne Skifter, København 2009.

Presseomtale
Kristeligt Dagblad.
Deadline - hør interview
Information