
HEDENSTED: En langvarig tradition for brede budgetforlig er denne gang eftertrykkeligt brudt i Hedensted Byråd, hvor flertallet for budgetaftalen for 2019 er det smallest mulige med 14 mandater mod 13. Flertallet er det samme som ved konstitueringen efter KV17, da borgmesterposten skiftede fra Venstre til Socialdemokratiet.
Det budget, der er blevet resultatet, er ifølge aftalepartierne en afvejning af velfærdsopgaver og økonomi. Det forvaltes ifølge aftaleteksten 'i et flerårigt perspektiv', hvor 'den likvide kassebeholdning - ligesom det sker både i private husholdningsøkonomier og private virksomheder - fungerer som buffer', hedder det.
Mindretallet udenfor aftalen, der foruden Venstre udgøres af Liberal Alliance, oversætter det ifølge Vejle Amts Folkeblad til, at 'man vil tage af kassen i 2020 og fylde den op igen efterfølgende' under vilkår, som først kendes til den tid. 'Gambling med økonomien' lyder dommen fra Venstre ifølge avisen.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og SF. Budgettet andenbehandles i byrådet 10. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.