dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Fire partier har indgået budgetaftale.
Slagelse Kommune

Smalt flertal står bag budgetaftale i Slagelse

Venstre, De Konservative, De Radikale og SF viderefører den toårige budgetaftale fra 2025.
19. SEP 2025 7.23

SLAGELSE: I Slagelse Kommune er 18 ud af byrådets 31 medlemmer blevet enige om en budgetaftale for 2026. Venstre, De Konservative, De Radikale og SF er alle med i forliget, mens Enhedslisten, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Storebæltslisten og løsgænger Thomas Vesth er uden for forlig.

Budgettet er anden del af den toårige aftale for 2025-2026 og bygger derfor også videre på de prioriteringer og investeringer, der blev lagt sidste år. Børn og familie, ældre og trafiksikkerhed i både byer og landdistrikter er nogle af de prioriteringer, som er lagt ind i budgetaftalen. Derudover er der også et særligt fokus på de mange reformer, som skal implementeres i den kommende tid.

I 2026 tilføres børne- og familieområdet 20,8 mio. kr. stigende til 23,9 mio. kr. i overslagsårene. Midlerne skal bruges til at styrke den faglige indsats og udvide målgrupperne, så der kan arbejdes mere forebyggende og tættere på børn, unge og deres familier.

Også ældreområdet prioriteres i budgettet. Kvalitetsløftsmidlerne stiger fra 8,7 mio. kr. i 2025 til 9,3 mio. kr. i 2026 og derefter til 13,4 mio. kr. i 2027, som skal bruges på bl.a. at arbejde strategisk med rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling.

Der investeres også 40 mio. kr. i trafiksikkerhed frem mod 2029, og den kollektive trafik får 3,2 mio. kr. årligt.

Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 under temaet Budget 2026.

SRS



 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/smalt-flertal-staar-bag-budgetaftale-i-slagelse

GDPR