Slut med at ulykkesforsikre børn

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bakker afgørelse fra Statsforvaltningen i Nordjylland op
KORT NYT19. AUG 2011 7.24

Selv om det har været helt almindeligt i mange år, er det ulovligt, når en række af landets kommuner har ulykkesforsikringer, som dækker børnene, mens de er i daginstitution eller skole.

Det understreger Indenrigsministeriet i en længe ventet afgørelse. Og derfor skal kommunerne snarest opsige forsikringerne, melder ritzau.

Der er ingen opgørelse over, hvor mange kommuner som i dag har en kollektiv ulykkesforsikring. Men de sidste par år har en lang række kommuner allerede valgt at droppe børneforsikringen. Det er sket med henvisning til en afgørelse fra Statsforvaltningen i Nordjylland, som slog fast, at det ikke er en kommunes opgave at forsikre børnene. Og det er den afgørelse, ministeriet nu bakker op om.

ka

 

Se flere stillinger
Nyhedsbrev