
Først udgav Socialpædagogerne en hvidbog 'Specialtilbud under pres', der har påpeget, hvordan de specialiserede tilbud rundt om i landet har fået vanskeligere vilkår - og hvordan der efter fagforbundets opfattelse i nogle tilfælde forvaltes i strid med servicelovens ånd og bogstav.
KL har i et notat 'Myter og fakta om det specialiserede socialområde' forholdt sig til hvidbogen og punkt for punkt gennemgået, hvordan kommunerne i organisationens øjne hverken er på kant af loven eller uden den nødvendige faglige ballast på det sociale område.
Nu har SL så udgivet sit svar på svaret og givet det overskriften 'Hvorfor KL's kritik af Socialpædagogernes hvidbog er fejlagtig og vildledende'.
Svaret citerer bl.a. fra en korrespondance med formand for KL's socialudvalg, Anny Winther (V) - i spørgsmålet om der er tale om en øget landsdækkende hjemtagning:
'Du skriver også, at undersøgelsen 'kritiserer'" det stigende omfang af hjemtagning af borgere. Nej, det gør undersøgelsen ikke. Den dokumenterer, at hjemtagningen finder sted. Når alle kommunerne forsøger at klare sig selv med egne tilbud, ja så falder fagligheden i den specialiserede indsats.
Endelig beklikker du undersøgelsens metode, ved at påstå, at vi kun har udspurgt en mindre gruppe af ledere, oven i købet kun ledere, der er medlemmer hos Socialpædagogerne. Det er en uhørt og groft manipulerende udtalelse. Vi har udsendt mere end 1.600 email til ledere af alle typer af tilbud under den sociale servicelov, og heraf var under en tredjedel taget fra vores medlemskartotek.'
.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.