VORDINGBORG: Forældregruppen bag Privatinstitutionen Slotsparken har i opstartsfasen mødt alt for meget modstand fra Vordingborg Kommune i arbejdet med at etablere en privat alternativ til Slotsparkens børnehave, der lukker ved årsskiftet Det mener det lokale folketingsmedlem Flemming Møller (V), som selv har erfaring med at starte en privat skovbørnehave.
- Det virker helt urimeligt, at et flertal i kommunens økonomiudvalg kræver, at forældregruppen skal stille med en bankgaranti på 800.000 kroner i leverancegaranti, hvilket svarer til tre måneders driftsomkostninger. Kommunerne opstiller nogle gange urimelige krav, der gør det svært at sikre et mere mangfoldigt pasningsudbud, og det er en skam. Konkurrence mellem private og offentlige børnehaver er jo med til at hæve den samlede kvalitet, fordi de private kun kan eksistere, hvis de er bedre end gennemsnittet, siger Flemming Møller.
Barrierer over hele landet
Det er ikke kun i Vordingborg Kommune, at en gruppe forældre oplever modstand i forhold til at etablere et privat pasningstilbud.
- Det er desværre en landsdækkende tendens, at kommunerne sylter de private pasningstilbud. Jeg hæfter mig dog ved, at socialminister Benedikte Kjær (K) snart er klar med to forskellige undersøgelser, der skal kortlægge, hvordan vi får fjernet nogle af de barrierer, som gør livet svært for de selvejende institutioner, siger Flemming Møller.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.