Resultaterne, der er korrigeret for elevernes sociale baggrund, kan ses på www.undervisningseffekt.dk.
Undervisningseffekten er et mål for, hvor gode de enkelte skoler er til at hæve elevernes kundskabsniveau. De rå karakterer siger ikke umiddelbart noget om dette, da forældrenes baggrund har en stor betydning for, hvordan de enkelte skoler klarer sig. Elever med ressourcestærke forældre vil således opnå relativt bedre karakterer, også selvom skolen ikke er specielt velfungerende, skriver CEPOS.
Forskningschef i CEPOS, Geert Laier Christensen, påpeger, at der er forskel på skolernes resultater, både før og efter man korrigerer for elevernes sociale baggrund.
- Det er en myte, at en skole ikke kan gøre noget, hvis den har mange elever fra bogligt svage hjem. Undersøgelsen viser tværtimod, at nogle skoler er bedre end andre til at bryde elevernes sociale arv. For nogle af skolerne er der med andre ord god grund til at overveje, om man kunne lære noget af de skoler, der klarer sig bedre i undersøgelsen, siger forskningschef i CEPOS, Geert Laier Christensen.
Resultaterne viser, at det gør en stor forskel, hvorvidt man korrigerer for elevernes sociale baggrund eller ej.
- Hvis man ikke korrigerer for elevernes sociale baggrund, er det umuligt at sammenligne resultaterne fra forskellige skoler. Derfor er det positivt, at regeringen ikke blot vil offentliggøre resultaterne for de nationale skoletests, men også vil gøre de socialt korrigerede resultater tilgængelige.
Se skoler
Læs notat
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.