dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skoleledere siger nej tak til magt over skoledagens længde

Ikke så nemt at placere kompetence til at bestemme skoledagens længde. Sag i Skanderborg med zigzag-forløb kommer nu i ny høring
28. APR 2017 12.05

SKANDERBORG: Skolelederne i Skanderborg har ikke lyst til selv at beslutte, om deres skole skal bruge en ny mulighed for at afkorte skoledagen ved at sætte to lærere på nogle timer. Det fremgår ifølge Horsens Folkeblad af et høringssvar, efter at børne- og undervisningsudvalget ellers var enige om, at kompetencen skulle lægges ud.

'Det er vores klare opfattelse, at debatten om skoledagens længde hurtigt fjerner fokus fra den opgave, vi er optagede af, nemlig at skabe høj kvalitet i de rammer, der er bestemt politisk. Debatten om paragraf 16 b har givet mange den opfattelse, at en ændring i beslutningskompetencen betyder, at det nu er helt op til skolerne at bestemme længden på skoledagen, hvis man tilsvarende laver tolærer-ordninger. Dette er ikke korrekt,' skriver 18 skoleledere i et fælles høringssvar og bakkes op af medarbejderne.

Ifølge Århus Stiftstidende ytrede kun en enkelt skoleleder sig med et andet synspunkt. Men de 18 skoleledere peger også på, at hvis skoledagen afkortes, så er skolerne tvunget til at udvide åbningstiden i SFO, og det vil de ikke få ekstra penge til.

Svaret fra lederne har ifølge avisen fået økonomiudvalget til at gå imod børne- og undervisningsudvalgets indstilling. I byrådet besluttede man senest at lave endnu en høring, hvor også skolebestyrelserne bliver spurgt, inden den endelige beslutning træffes.

De frygter i det hele taget, at en lokal debat om skoledagens længde kan resultere i usikkerhed og skabe uro om folkeskolernes vilkår.

ak / ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skoleledere-siger-nej-tak-til-magt-over-skoledagens-laengde

GDPR