
Midlertidig opholdstilladelse og dermed adgang til skole, arbejde eller uddannelse. Det er, hvad en særlov for ukrainske flygtninge, som efter planen skal hastebehandles i denne uge, åbner for.
Landets kommuner og skoler er derfor i fuld gang med at forberede sig på at tage imod de mange flygtningebørn, der kan komme til Danmark.
Det er en stor opgave, som vil kræve ekstra ressourcer. Det siger Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, og formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.
- Vi har brug for at ansætte mere personale, vi har brug for tolkehjælp, og så vil vi få brug for - hvis ikke man har modtageklasser - at der ikke kommer for mange børn på en enkelt skole, siger Hjortdal.
Kræver ressourcer
På Gordon Ørskov Madsens ønskeliste står noget af det samme.
- Det er en stor opgave, vi står over for, og derfor skal vi opbygge de ressourcer, der skal til. Det er blandt andet ekstra lærere, tolkebistand og modtageklasser, så alle elever kommer godt i gang.
Han slår fast: "Vi er slet ikke klar".
- Der er travlt ude på skolerne lige nu, og der bliver samlet op efter en lang coronaperiode, så der skal tilføres ny energi og nye ressourcer til at løse opgaven.
- Det kommer til at koste nogle penge, men det kræver også et samarbejde mellem kommuner, skoleledere, lærere og myndigheder.
Udfordringer spænder ben
Claus Hjortdal peger på en række udfordringer, der spænder ben for forberedelsen.
Blandt andet vil særloven formentlig betyde, at familierne kan bosætte sig, hvor de vil. Man ved derfor ikke, hvor mange der kommer, hvor de kommer til at bo, og hvilken forfatning børnene er i, siger han.
- Så er der en folkeskolelov, som betyder, at vi bliver målt, vejet og kontrolleret hele tiden, og det kan vi ikke bruge på de her børn.
- Hvis de bare lukkes ind på helt almindelige skoler, vil de slå helt ud i statistikkerne, og det er hverken de eller vi tjent med.
Ifølge lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet Gro Hellesdatter Jacobsen er lærerne uddannet til at tage sig af børn med forskellige baggrunde og forudsætninger, og den viden skal i spil.
Løser ikke alt
Men det løser ikke hele opgaven.
- Det er klart, at det i skolerne kræver ressourcer og midler, måske flere pædagoger, lærere eller oversættere, og det kræver inddragelse af viden om flersprogethed.
- Lærerne er godt rustede til det pædagogiske arbejde med deres grundviden, men det kræver ekstra arbejde at løfte den her opgave.
Ifølge forskeren er det en udfordring, at skolesystemet lægger meget vægt på at være og tale dansk.
- Den nationale orientering bliver udfordrende, og i virkeligheden er det jo de færreste klasser, der ikke har elever, som har forældre eller bedsteforældre fra andre lande.
- Der er i forvejen mange forbindelser til andre lande, og dem kan man med fordel arbejde på at inkludere og dyrke i undervisningen.
Forsker: Husk trivselsaktiviteter
Hun mener, at sprog bør integreres i undervisningen, for det vil være godt for børnene og deres læring.
- Man kan i fællesskab oversætte ord og tale om, hvor mange sprog man kan i klassen, og det vil også gøre det mindre utrygt for børnene at spørge, når der er et ord, de ikke forstår.
- Og så er det vigtigt at sikre sig, at de ikke er alene, men at de har legeaftaler, kommer til trivselsaktiviteter, og at de har nogle at dele deres bekymringer med.
I et ministersvar skrev undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) torsdag, at flygtningebørn hurtigst muligt skal deltage i undervisning og klubtilbud. En aftale mellem regeringen og KL fredag indeholder ikke ekstra penge til kommunerne. Det må vente til forhandlinger om kommunernes økonomi i 2023.
Fakta
Særlov giver automatisk to års ophold
- Et flertal i Folketinget har aftalt, at der skal laves en særlov. Den skal automatisk give ukrainske statsborgere og personer, der har fået flygtningestatus i Ukraine, to års ophold i Danmark.
- I de to år skal de have adgang til arbejdsmarkedet, uddannelses- og sundhedsydelser.
- Som reglerne er i dag, kan ukrainere som følge af en aftale mellem Ukraine og EU være i Danmark i 90 dage. Men da Ukraine ikke er en del af EU, har de ikke adgang til det danske arbejdsmarked eller danske velfærdsydelser.
- De kan i stedet søge asyl. Men for at få asyl skal man leve op til flere betingelser. Den nye særlov er en suspendering af de normale regler for asyl.
- Forslaget fremsættes efter planen mandag 14. marts og behandles for tredje og sidste gang onsdag 16. marts.
Kilde: Ritzau, Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.