dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skives eks-borgmester gør alvor af come-back til KV17

Den tidligere socialdemokratiske borgmester Per B. Jeppesen er gået sammen med tidligere V-politiker på lokalliste
22. SEP 2017 13.59

SKIVE: Skives borgmester fra 2002-2007 og stemmesluger ved KV09 Per B. Jeppesen (S) er på banen igen i lokalpolitik.

Han trådte ud af byrådet for tre år siden efter en retssag, hvor han fik et halvt års betinget fængsel for bedrageri i forbindelse med sit job som direktør for Kulturcenter Limfjord.

Op til KV13 overvejede han at stille op på en borgerliste, men droppede den idé på det tidspunkt, da han i så fald ville blive smidt ud af Socialdemokratiet, hvilket han dengang ikke var parat til.

Sidste år kunne vi fortælle, at eks-borgmesteren blev bragt i forslag, da Socialdemokraterne i Skive ledte efter spidskandidater til KV17, men at han takkede nej.

Nu er den nuværende flygtningekonsulent ifølge Skive Folkeblad gået sammen med teaterleder og hoteldirektør Knud Bjerre, der tidligere sad i byrådet for Venstre.

'På baggrund af mange opfordringer og efter lange og grundige overvejelser' stiller de sig i spidsen for en ny borgerliste - Skive-Listen.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skives-eks-borgmester-goer-alvor-af-come-back-til-kv17

GDPR