SKIVE: Skive Kommune valgte i 2016 at være forsigtige, før der blev skredet til handling - og søge assistance i det kommunale tilsyn i en sag om link på den kommunale hjemmeside til en lokal og kommerciel video.
Nu - mere end to år efter - er der en forhåndsudtalelse fra Ankestyrelsen, der dog ikke har set den pågældende video, men ud fra kommunens omtale af omstændighederne siger nej.
Tilsynet finder det at linke til reklame-videoen i strid med kommunalfuldmagtsreglerne, hvorefter kommunen ikke må yde støtte til bestemte private erhvervsvirksomheder - på bekostning af andre i eller uden for komunen.
Efter kommunens oplysninger handler den pågældende video om Skive Kommune, er finansieret af en række private firmaer - og skænket til kommunen. Under filmen er de firmaer nævnt med links.
Det konsulentfirma, der har produceret filmen, har også produceret lignende film til andre kommuner, fremgår det.
Ankestyrelsen forstår samtidig kommunens beskrivelse sådan, at der i videoen også leveres omtaler af de pågældende firmaer, der har betalt for den.
Kommunen lægger vægt på, at det ikke var meningen, at videoen skulle vises på selve hjemmesiden - men at der blot skulle placeres et link i form af et billede ved en lille omtale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.