dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Steen Brogaard, Folketinget

Skipper på barsel udløser dobbeltmandat op til KV17

Byrådsmedlem Jesper Kiel skal vikariere i Folketinget samtidig med at KV17-valgkampen kulminerer
19. MAJ 2017 13.15

SVENDBORG: Byrådsmedlem Jesper Kiel (EL) vil hen over efteråret opretholde noget så sjældent for sit parti som et dobbeltmandat. Han skal i Folketinget som barselsvikar for Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper samtidig med at valgkampen op til KV17 kulminerer.

- Det kan ikke være anderledes i et kommunalvalgår, siger Jesper Kiel til dknyt.

Han har været medlem af Svendborg Byråd siden KV05, de første to perioder som enmandsgruppe. Siden KV13 har han stået i spidsen for Enhedslistens største byrådsgruppe udenfor København - fire pladser ud af 29 - og igen denne gang er han spidskandidat.

Derfor dobbeltmandatet. Men pladsen i KL's bestyrelse bliver 'nok en kasket for meget', siger Jesper Kiel til dknyt, og her vælger han at udtræde efter samme model som ved et tidligere folketingsvikariat for Rune Lund tilbage omkring årsskiftet 2015-2016. Dengang blev pladsen i KL-bestyrelsen overtaget af byrådsmedlem Per Clausen, Aalborg.

Hvordan dobbelttjansen som folketingsmedlem og byrådsmedlem skal forvaltes, vil blive aftalt nærmere med folketingsgruppen, fortæller Jesper Kiel, der også nævner at der er et civilt job der skal passes ind i det hele. Her er arbejdsgiveren dog meget fleksibel - Jesper Kiel er partifunktionær i Enhedslisten.

- Selvfølgelig skal der lidt planlægning til, så jeg ikke står med en ordførertale og et valgmøde samtidig. Men ellers er det jo ikke anderledes for mig end det er for de fleste andre byrådsmedlemmer, der også har et job ved siden af, siger han til dknyt.

I Folketinget overtager Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen posten som politisk ordfører, indtil Pernille Skipper vender tilbage i februar 2018.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skipper-p-barsel-udlser-dobbeltmandat-op-til-kv17

GDPR