
SKANDERBORG: På et byrådsmøde onsdag blev politikerne i Skanderborg enige om, at kommunen skal stille psykologhjælp til rådighed for byrådspolitikerne, hvis de oplever psykiske konsekvener pga. af deres politiske arbejde.
- Det er jo super dejligt, at vi kan tilbyde hinanden denne mulighed, men det er på en trist baggrund, at det er nødvendigt, sagde Jens Szabo (V) på byrådsmødet.
Han fortalte, at i sin tid i byrådet, er arbejdspresset løbende blevet større:
- Jeg oplever, det er et stort arbejdspres der bliver lagt på os, så vi kan varetage vores erhverv som byrådsmedlemmer. Jeg ved, at sandsynligheden for at man kan få stress og andre ting, er væsentligt forøget inden for de seneste år.
Jens Szabo tilføjede, at han støtter op om forslaget, men at han også ønsker yderligere dialog om emnet i byrådet, så det kan bryde med en hård tone, både internt men også med borgere.
Det er KL, der på baggrund af et notat fra indenrigsministeriet, som har opfordret kommunerne til at benytte sig af muligheden for at tilbyde psykologhjælpen.
Skal også omfatte chikane
Trine Frengler (S) tilføjede, at ordningen netop ikke blot skal tilbydes i forbindelse med stort arbejdspres eller internt pres, men også hvis politikere bliver udsat for chikane fra borgere, da dette også kan opfattes som en konsekvens af det politiske arbejde.
- Vi kan stå i situationer, hvor vi bliver presset, fx borgere der kontakter en eller flere af os på ubehagelige måder, siger hun.
Borgmester Frands Fischer (S) understreger, at han er glad ved ideen om, at beredskabet bliver vedtaget nu, inden der potentielt kommer sager, hvor der er behov for psykologhjælp.
- Jeg håber da ikke, at vi for brug for ordningen, men det er en god ide at man i fredstid beslutter, hvilke rammer der er, sagde han.
Ordningen etableres som tilkøb til en eksisterende psykologordning under kommunens sundhedsordning og den finansieres framira den politiske konto.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.