
ODENSE: En dengang 40-årig kvinde går så målrettet efter at få slettet omtale på Fyens Stiftstidendes netavis fyens.dk af domme for politisk chikane, som hun fik i 2018 og 2019, at hun nu for sjette gang udsætter sig for ny omtale ved at klage til Pressenævnet. Ligesom de foregående fem gange har nævnet afvist klagen.
Anledningen til den sjette klage var, at en mentalundersøgelse efter dommene har konkluderet, at gerningsmanden led af en psykose på gerningstidspunktet, og at hun derfor ikke skulle have været straffet. Det forholder Pressenævnet sig imidlertid ikke til, men henviser i lighed med tidligere til, at forbrydelsens grovhed ikke berettiger sletning af artikler så få år efter dommene.
Dommene vedrører trusler og chikane mod børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) samt en række offentligt ansatte i Odense Kommune. Det gav chikanøren et års fængsel i byretten og en halvering af straffen i landsretten.
mk
Se Pressenævnets kendelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.