
SILKEBORG: Sidste år blev flere østjyske kommuner kritiseret for at sende gipsaffald til Thüringen i Tyskland. Her blev gipsen lagt på et slaggebjerg fra en saltmine, men miljøminister Karen Ellemann (V) stoppede ordningen, fordi de tyske myndigheder ikke kunne dokumentere, at gipsen ikke var miljøskadelig.
I Silkeborg stoppede de også eksporten til Thüringen, men begyndte i stedet at sende affaldet til Hannover, hvor det også opbevares på et slaggebjerg fra en saltmine. Det dokumenterer TV2 Østjylland.
Hvis Silkeborg skulle af med gipsaffaldet i Danmark ville det være dyrere, og der er flere kritikere af ordningen i EU. Blandt andet Dan Jørgensen, medlem af Europaparlamentet for S, der forlanger, at Miljøministeren helt forbyder eksport af gipsaffald fra Danmark.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.