
Af Thomas Jensen
FOLKETINGET: På samrådet onsdag klokken 11.30 på Christiansborg skal indenrigs- og sundhedsministeren redegøre for;
- om kommunerne nu er blevet økonomisk bæredygtige kommuner. Eller om ministeren finder, at der også fremover har behov for udviklingsstøttende aftaler med visse kommuner
- og hvis ministeren ønsker sådanne aftaler, hvilket fokus vil eventuelle nye aftaler kunne bygge på
- og ønsker ministeren særligt at støtte uddannelse i sådanne trængte kommuner
- og endelig bliver ministeren spurgt, om regeringen har konkrete planer for placering af statslige arbejdspladser i de trængte kommuner
Samrådsspørgsmålene er stillet af kommunalordfører Flemming Bonne (SF).
- Det har hele tiden været meningen, at de tre kommuner skulle være økonomisk og fagligt bæredygtige, men det er ikke sket, når man kigger på de kommunale nøgletal. Kommunernes situation er ikke blevet bedre, siger Flemming Bonne til dknyt.
Udgiften til fx administration er ikke faldet i kommunerne, og heller ikke på skoleområdet er der endnu kommet synlige forbedringer. Alene i Lolland Kommune mangler der 14-15 millioner kroner om året.
- Socioøkonomiske undersøgelser viste, at kommunerne ville tabe på kommunalreformen, derfor blev kommunen kompenseret, men det slår ikke til.
- Nu må vi tage en diskussion om, hvad der så skal til? Hvad er fremtidsperspektiverne? Jeg mener, at man skal overveje gensidigt forpligtigende aftaler mellem staten og kommunerne.
Desuden er kommunerne udsat for et fireårigt skattestop som del af aftalen.
- Det er en spændetrøje for kommunerne, som andre ikke er udsat for, siger Flemming Bonne, der også gerne vil spørge ministeren, om der er andre kommuner, der skal have udviklingsaftaler.
SF's kommunalordfører er også interesseret i at få at vide, hvad der sker med Finansieringsudvalgets rapport, der er færdiggjort i 2012 og som netop skal beskrive de socioøkonomiske forhold for landets kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.