
Ud over de 4.000 statslige arbejdspladser, som regeringen over de næste år vil flytte ud af København og ud til resten af Danmark, er det planen, at der samtidig skal oprettes ti såkaldte uddannelsesstationer - altså afdelinger af etablerede professionsuddannelser, hvor man kan tage en del eller en hel uddannelse.
De ti uddannelsesstationer forankres i allerede etablerede professionshøjskoler, men placeres i andre byer.
Der oprettes uddannelsesstationer i alle fem regioner.
Uddannelsesstationer i følgende byer:
- Fredericia, uddannelsen til automationsteknolog, der har base på Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense.
- Hedensted, uddannelsen til automationsteknolog, der har base på Erhvervsakademi Dania i Randers.
- Helsingør, læreruddannelsen der har base på UCC Carlsberg i København.
- Hobro, professionsbacheloruddannelsen i eksport og teknologi, der baseres på UCN i Aalborg.
- Holstebro, uddannelsen til diplomingeniør i produktionsteknik med base på VIA Aarhus/Horsens.
- Kalundborg, bioanalytikeruddannelsen der har base på Professionshøjskolen Absalon i Næstved.
- Nykøbing Falster (Guldborgsund), uddannelsen til produktionsteknolog, der har base på Erhvervsakademiet Sjælland i Køge.
- Rønne (Bornholm), uddannelserne Datamatiker samt Innovation og entrepreneurship, der har base på CphBusiness i Kgs. Lyngby.
- Skjern (Ringkøbing-Skjern), uddannelsen til markedsføringsøkonom, der har base på Erhvervsakademiet Midtvest i Herning.
- Svendborg, uddannelsen til serviceøkonom, der har base på Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.