
MIDTJYLLAND: Sang, dans, litteratur og kunst har en positiv indvirkning på menneskers sundhed. Derfor vil et nyt samarbejde arbejde for at kunst og kultur i højere grad tænkes ind i plejesektor og på hospitaler i Danmark, Norge og Sverige. Det oplyser Region Midtjylland, der er en del af samarbejdet.
Det første år i projektet "Kulkur" skal regionen bruge på at opstarte et netværk for aktører og finde en struktur for, hvordan samarbejdet mellem sundhedsvæsnet og kulturen kan styrkes. Her skal der deles viden og findes nye løsninger.
Midtjylland indgår i samarbejdet sammen med den norke kommune Sarpsborg og den svenske kulturinstitution TILLT, der indgår i samarbejdet. Samarbejdet er blevet tildelt 0,7 mio. kr. fra EU's regionalfondsmidler til den første fase, der kommer til at løbe i et år.
- Som det er i dag, mangler vi en infrastruktur, som understøtter, at viden om, hvad der virker på kultur og sundhedsområdet, også når frem til klinikere og plejepersonale, der kan have gavn af det i deres arbejde - og til de borgere, der efterspørger løsninger. Den udfordring skal projektet være med til at løse, siger næstformand i udvalget for Regional Udvikling, Flemming Knudsen (S).
Projektet startede 1. oktober. Når aktørerne er samlet, skal der forberedes en projektudviklingsplan, så der kan søges om flerårig støtte til projektet.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.