Den hårde danske vinter fra medio december 2009 til dato har - kombineret med en tilsvarende situation i flere andre af de europæiske lande - medført, at Vejdirektoratets saltleverandører har svært ved at skaffe leverancer der modsvarer efterspørgslen på vejsalt.
I går har Vejdirektoratet holdt møde med kommunerne, Sund & Bælt samt saltleverandørerne. På mødet drøftede parterne bl.a. saltsituationen med henblik på at koordinere leverancer og forbrug bedst muligt, oplyser Vejdirektoratet
Vejdirektoratet har pt. salt på lager til det forventede forbrug til de kommende to til tre dage samt bekræftede løbende leverancer igennem februar måned. Første leverance kommer allerede onsdag d. 3. februar.
Maksimalt halvdelen af behovet
Så længe det nuværende vintervejr fortsætter, vil leverancerne maksimalt udgøre halvdelen af det forventede behov. Det betyder at Vejdirektoratet og leverandørerne anbefaler følgende:
- At kommunale vejbestyrelser kun salter på de højest klassificerede veje (de vigtigste trafikveje)
- At alle vejbestyrelser undlader at salte i forbindelse med kontinuerlig snerydning
Selv med disse foranstaltninger, må der forventes at opstå situationer, hvor Vejdirektoratets hhv. kommunernes servicemål ikke kan overholdes. Trafikanterne opfordres således til at følge med i trafiksituationen og altid køre efter forholdene.
Den samlede saltleverance i Danmark i februar svarer til 20.000 tons pr. uge.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.