Sagen om Britta Nielsen trækker ud til næste år
Forsvarer Nima Nabipour
Foto: Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix

Sagen om Britta Nielsen trækker ud til næste år

Selvom sagen er ved at nå sin ende, er der stadig lang udsigt til en dom, som forventes 18. februar. Få et overblik over, hvad der skete ved de seneste retsmøder.
30. NOV 2019 9.54
TEMA: Satspuljesvindel

KØBENHAVN: Det er ikke første, anden eller tredje, men fjerde gang, at retsmøderne i sagen om Britta Nielsen ikke forløber, som de var planlagt. På grund af det store tidsskred i sagen er næste retsmøde først sat til 10. februar 2020. Herefter forventer dommer Vivi Sønderskov Møller, at der falder dom i sagen den 18. februar, oplyste hun i går, fredag, på det niende retsmøde i sagen.

Dommen skulle ellers være faldet i denne måned. Det allerførste retsmøde fortsatte uden hovedpersonen, da Britta Nielsen fik et ildebefindende efter frokostpausen. Dagen efter var hun stadig syg og mødte derfor ikke op i retten, som alle måtte forlade igen efter kun 30 minutter. Hun mødte heller ikke op forrige fredag, da hun atter var blevet syg, og derfor blev retsmødet helt aflyst.

Imens har anklager, forsvarer og dommer måttet bruge tiden på bevisførelse, vidneafhøringer og spørgsmålet om den særlige paragraf 88 i straffeloven, som siden har været genstand for uenighed mellem forsvarer og anklager, fordi den får betydning for strafudmålingen.

Mandag vidnede en række centrale personer: Revisoren fra PwC, som fik forfalsket sin underskrift af Britta Nielsen, en specialkonsulent, der hjalp til med Socialstyrelsens interne undersøgelse af svindlen, tre nære kolleger, som også var administrative sagsbehandlere - en var superbruger ligesom Britta -, en administrativ sagsbehandler, der skulle kontrollere kontonumre og et vidne, som arbejdede ved PwC og hjalp til med den omfattende revisionsrapport. De efterlod alle indtrykket af, at styrelsen ikke har haft styr på sine kontroller, som Britta Nielsen også selv har forklaret det.

Meget, meget uheldigt
I går, fredag, vidnede en bogholder og vicedirektør i Socialstyrelsen, Rikke Thoning. Dagen sluttede med en diskussion om paragraf 88-spørgsmålet, hvor Britta Nielsen fik lov til at forklare, hvordan hun oplevede forløbet om hendes udlevering fra Sydafrika til Danmark. Her tegnede hun et billede af et ubehageligt forløb.

- Om morgenen banker politiet på døren. Da jeg åbner, vælter der en masse folk ind. Jeg bliver bare sat op ad væggen, og så løber de rundt og laver en masse ting. Det hele er forfærdeligt hektisk, og ingen forklarer, hvad de går og laver. Jeg føler, jeg er i en temmelig presset situation, sagde Britta Nielsen.

Hun fortalte, at hun hverken havde fået tolk eller blev præsenteret for en sigtelse. Udleveringsaftalen er interessant, fordi Britta Nielsen skrev under på, at hun var indforstået med, at anklagemyndigheden i Danmark kunne rejse tiltale for mere end det, anholdelseskendelsen gik på, når hun blev løsladt.

Her valgte anklagemyndigheden at tiltalte hende efter paragraf 88, som siger, at straffen i grove sager kan øges med 50 pct., og derfor risikerer Britta Nielsen 12 års straf i stedet for otte. Det underliggende spørgsmål er, hvorvidt Nima Nabipour kunne have forhindret det, hvis der var blevet indgået en formel udleveringsaftale.

Spørgsmålet om paragraf 88 tages først op ved proceduren, som altså er skemalagt til februar. Dommer Vivi Sønderskov Møller har flere gange udtrykt, at det ærgrer hende, at tidsplanen skrider så meget. Hun har også flere gange udtalt irritation over Britta Nielsens forsvarer Nima Nabipours samarbejdsevner.

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt