Ændringer på arbejdspladsen kan blive en udslagsgivende faktor, når medarbejdere vælger at gå på pension.
Det viser rapporten "Forebyggelse af tidlig pensionering" som er udarbejdet af aldringsforsker Aske Juul Lassen fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Rapporten bygger på Ældre Sagens Fremtidsstudie og et nyt studie med kvalitative interviews.
Og der er faktisk en del at vinde ved at få flere til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid. Rapporten peger nemlig på, at 64.000 pensionister fortsat kunne være i arbejde, hvis ikke det var for organisationsændringer.
Ifølge Ældre Sagens Fremtidsstudier ville 29 procent af pensionisterne gerne have fortsat med at arbejde. Ud af denne del var det 20 procent, der stoppede pga. ændringer på arbejdspladsen, hvilket svarer til, at knap seks procent af alle danske pensionister har forladt arbejdsmarkedet af netop denne årsag.
Rapporten påpeger, at det accelererende arbejdsmarkeds både store og små ændringer opleves som et tab af mening, faglighed og indflydelse.
"For mange af deltagerne (i undersøgelsen red.) handlede meningstabet om, at de mange ændringer førte til et arbejdsliv, hvor de skulle gå til mange møder og følge nye strategier, som de ikke længere kunne se ideen med. De oplevede ikke, at de havde nogen form for indflydelse på ændringerne, eller at de kunne begrundes fagligt," står der i rapporten.
Dertil viser tal fra Ældre Sagens Fremtidsstudier, at de seniorer, der trækker sig netop pga. ændringer på arbejdspladsen, ofte har lang uddannelse, god økonomi og et godt helbred, hvilket understreger, at det i højere grad handler om lysten til at arbejde.
Flere eksempler fra det offentlige
Det er både i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor, at medarbejdere vælger pension, når de ikke længere kan se meningen med arbejdet.
- Den offentlige sektor er jo kendetegnet ved konstante politiske reformer. Og når virksomheder laver om, er det ikke mit indtryk, at de tænker over, om det har konsekvenser for personaleafgangen, siger arbejdsmarkedspolitisk konsulent hos Ældre Sagen Thomas Holberg til Politiken.
Han peger samtidig på, at seniorordninger ofte fokuserer meget på de praktiske forhold så som nedsat tid, men i højere grad burde handle om, hvilke opgaver medarbejderen skal løse. Dette understøtter Aske Juul Lassen.
- I en række tilfælde vil det være en overvejelse værd, om en seniormedarbejder kan arbejde med de emner, som han eller hun er specialiseret i, så man ikke risikerer at støde en dygtig medarbejder væk, siger han til mediet.
I de kvalitative interviews i "Forebyggelse af tidlig pensionering" er der også flere eksempler på medarbejdere, som var en del af den offentlige sektor i mange år.
Der er Lisbeth, som inden sin pension arbejdede i administrationen i pædagogisk psykologisk rådgivning i det kommunale skolevæsen i 10 år. Her oplevede hun flere store ændringer, da hendes arbejdsplads rykkede fra en forvaltning til en anden. I sidste ende førte det til stor udskiftning blandt medarbejderne, som gav en følelse af konstant forandring.
Man møder også Bitten, som har været leder i en børnehave i 19 år og de sidste to år af sit arbejdsliv oplevede mange "meningsløse forandringer, som tog arbejdsglæden fra hende".
Ikke kun et problem blandt seniorer
I store træk er det arbejdspladsernes ønske om vækst, travlhed og acceleration, der skaber de store forandringer, som gør at seniorerne vælger at gå på pension før tid, forklarer rapporten.
Og rapportens konklusioner peger på, at det kan være en god ide at lytte til seniorerne - ikke blot for deres skyld, men for alles skyld.
"Måske er de problemer, de beskriver ved det accelererede arbejdsmarked – meningstab, manglende indflydelse og manglende faglighed – et udtryk for en generel oplevelse på arbejdsmarkedet. At det kun er seniorerne, der går på pension af denne årsag, skyldes måske blot, at de er den eneste aldersgruppe, der har denne mulighed, mere end at det skyldes, at seniorerne er mere trætte af de mange ændringer end andre aldersgrupper. Hvor andre aldersgrupper må skifte job eller holde ud, har nogle af seniorerne en udvej," står der i rapporten.
Det understreges dog, at seniorerne kan føle sig hårdere ramt af de mange ændringer på arbejdspladsen end andre grupper.
Inkludere medarbejderne i forandringer
Fordi rapportens konklusion beskriver, at det især er indflydelse på forandringsprocesser, som medarbejderne mangler, peges der på nogle anbefalinger til arbejdspladserne.
Det anbefales, at arbejdspladserne bliver bedre til at inkludere seniorerne, og ikke mindst andre aldersgrupper, i beslutningsprocesserne omkring ændringer på arbejdspladsen, og hvordan disse implementeres.
I denne forbindelse fremhæves især den offentlige sektor.
"Særligt på det offentlige arbejdsmarked synes dette presserende, hvilket givetvis skyldes, at de mange ændringer ofte besluttes langt væk fra medarbejdernes dagligdag, og deres begrundelser således bliver utydelige for medarbejderne, og ofte modarbejder deres daglige praksis. Hvis man i højere grad lyttede til seniorernes erfaringer og faglighed, ville man sandsynligvis kunne modvirke denne tilbagetrækningsårsag både på det private og det offentlige arbejdsmarked."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
