Sådan gik det overløberne fra 2009-valget

Jan Reimer Christensen i Nyborg. Ikram Sarwar i København. Søren Brask og René Jespersen i Køge. Blot nogle eksempler på byrådsmedlemmer, der har udsat sig selv for heftig kritik i sit eget parti, fordi de kort efter valget valgte at skifte side og dermed ændrede på politiske konstitueringer og borgmesternavne.

Også ved valget i 2009 var der tilsvarende overraskende og larmende forløb, og hvordan er det mon gået dem efter fire år? Stillede de op igen og kom de ind? dknyt ser på nogle eksempler.

I Kerteminde overraskede ledelseskonsulent Sonja Rasmussen (S) alt og alle, da hun selv tog imod et borgmestertilbud fra V, K, DF og Borgerlisten, som hun nogle år senere valgte at melde sig ind i. Ved det seneste budgetforlig måtte hun lide den tort at få et flertal imod sig - så budgettet blev vedtaget uden om Borgerlisten. Men ved KV13 gik Borgerlisten frem fra tre til seks pladser, og Sonja Rasmussen fik selv 1753 personlige stemmer - rekord og dermed flere end spidskandidaterne, ex-borgmester Palle Hansborg-Sørensen (S), der i 2009 følte sig totalt snigløbet af Sonja Rasmussen,  fik 1647 samt Hans Luunbjerg (V), der fik 650 - og blev den nye borgmester.

I Glostrup blev Charlotte Brangstrup (SF) udslagsgivende for, at borgmester Søren Enemark (S) blev væltet efter otte år, da hun forlod sit parti til fordel for John Engelhardt (V), blev ny borgmester på hendes stemme samt fra V, K, DF, Glostrup-Listen. Forløbet førte til en fængselsdom på 30 dage for Enemark, der efter Brangstrups partihop greb til uovlige metoder for at ramme hende. Østre Landsret gav ham i 2012 30 dages fængsel for brud på persondataloven, da han beordrede sin sekretær til at grave oplysninger om hende frem fra cpr-registeret.

Brangstrup blev løsgænger og socialudvalgsformand, men opnåede  i denne periode at få et flertal imod sig - bl.a. på baggrund af manglende tillid til hende fra forvaltning og direktion, så hun blev afsat som udvalgsformand. Hun stillede ved KV13 op på Glostrup-Listen, der ikke blev repræsenteret. Hun fik 32 personlige stemmer.

I Nordfyns Kommune var det to afhoppere fra Socialdemokraterne, Ingmar Madsen og Børge Nielsen, der gjorde det muligt for Morten Andersen (V) at sætte sig i borgmesterstolen. En alliance mellem S, V og K havde i første omgang sikret Jørgen Simonsen (S) posten. Men Morten Andersen (V) blev støttet af V, DF, Nordfynslisten og de to afhoppere, der begrundede deres svigt med, at de mente, S burde have konstitueret si med SF. Den sag førte til, at Jørgen Simonsen i protest helt forlod politik efter 16 år. Byrådet måtte acceptere, at han forlod byrådet med det samme for ikke at sidde i byråd med de to, der havde underløbet ham.
Ingmar Madsen var med til at danne Den Sociale Gruppe, som han siden forlod til fordel for Radikale, som han dog igen forlod for at vende tilbage til Den Sociale Gruppe. Listen og han stillede ikke op igen ved KV13.
Børge Nielsen gik også med i Den Sociale Gruppe, men siden til SF, men stillede ikke op igen ved KV13.

I Randers var 'den største rævekage' i årtier udløst af SF'eren Erik Poulsen, der pludselig skulle være borgmester på borgerlige stemmer, men blev kendt som 'ti-timers-borgmesteren'. Det lykkedes nemlig veteranen Henning Jensen Nyhuus (S) at bevare magten ved at overtale den anden SF'er Kasper Fuhr om, at SF var på gale veje. Erik Poulsen meldte sig kort efter ud af SF og har været løsgænger til i dag. Han stillede ikke op igen ved KV13.

I Region Hovedstaden var Andreas Røpke (SF) i en ultrakort periode den nye regionsrådsformand på blå stemmer, før Vibeke Storm Rasmussen (S) trådte til igen. Efter pres fra flere sider måtte han droppe den post igen og forlod også SF. han blev løsgænger i regionsrådet og forsøgte i 2012 forgæves at blive optaget i SF igen. Heller ikke Socialdemokraterne ønskede ham ind i gruppen eller partiet, men han beskrev sig selv som 'uafhængig socialdemokrat'. Han stillede ikke op igen i 2013.