FOLKETINGET: - Indtil videre har vi danskere haft et forholdsvist billigt brand- og redningsberedskab. Det skyldes ikke mindst, at en stor del af brandfolkene er frivillige og deltidsansatte, siger Bjarne Laustsen (S).
Alternativet til den nuværende ordning ville være at ansætte folk på fuld tid, som så overalt i landet kunne sidde og vente på, at der blev slået alarm.
- Så kan det virkelig passe, at nogle i Folketinget har lavet stive regler, som betyder, at dette system nu er truet? Det kan det desværre. Når disse deltidsbrandfolk bliver arbejdsløse, så kan de nu kun få supplerende understøttelse i 30 uger, med mindre de afsiger sig dagpengene. Det er en følge af, at regeringen, støttet af DF og RV i 2008, indførte et indgreb, hvor også de deltidsansatte brandfolk blev omfattet.
Derfor foreslår Socialdemokraterne, at der indføres en vederlagsmetode, så deltidsbrandfolkene ikke modregnes for den indsats, de gør for beredskabet, selvom de frivillige har mistet deres job.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.