BILLUND: Med en indtægt på 24.027 kr. pr. indbygger i 2024, hvilket er over 13.000 kr. mere end nr. to på listen, indtager Billund en klar top i at tjene mest på selskabsskatten – og derfor har kommunen potentielt meget at miste, når der laves en ny udligning af selskabsskatten.
Borgmesterkandidaten for Socialdemokratiet i Billund, Martin Alminde Friis, mener derfor, at der skal tages et særligt hensyn til kommunen.
- Billund Kommune bør få en slags særstatus. Vi er en meget lille kommune, men vi har nogle forpligtelser, som nærmere matcher en meget større kommune, forklarer han til DK Nyt.
Samme pointe fik han givet videre til skatteminister Rasmus Stoklund (S), da denne for nylig besøgte Billund – og ministeren var ikke afvisende over for forslaget.
Ikke råd til renovering af skoler
Helt konkret peger Martin Alminde Friis på, at Billund Kommune har store anlægsinvesteringer bl.a. på den kommunale infrastruktur, som har national interesse, såsom Billund Lufthavn, hvor Mærsk også har etableret deres europæiske Cargo Hub.
Samtidig tiltrækker kommunen mange turister både fra Danmark og udlandet med attraktioner som Legoland, LaLandia og snart også et europæisk Space Center, der er inspireret af det amerikanske Kennedy Space Center.
Udligning af kommunernes indtægter fra selskabsskat
- Selskabsskatten er flere gange blevet kaldt et af de største ulighedsskabende elementer i udligningssystemet. Derfor har regeringen lovet, at udligningen af selskabsskatten vil blive ændret med virkning fra 2027.
-
I dag skal kommuner med selskabsskatteindtægter, der er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 procent af forskellen mellem kommunens indtægt pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal kommuner, der har indtægter under landsgennemsnittet ,modtage et bidrag.
- Hvordan den kommende udligning vil se ud vides ikke endnu, men gennem årene er det bl.a. blevet foreslået, at udligningsprocenten sættes op til alt mellem 75 procent og 100 procent.
Borgmesterkandidaten er bekymret for, at færre indtægter fra selskabsskatten samt det nuværende anlægsloft kan betyde, at kommunen ikke har råd til at prioritere borgernært anlæg såsom skoler.
- Det er klart, at når vi skal prioritere penge til for eksempel en omfartsvej på grund af den tunge trafik til Mærsk Cargo Hub, så skal vi gøre mindre af noget andet. For eksempel ligner Billund Skole sig selv fra dengang jeg gik der i 1980’erne, og den trænger virkelig til en renovering, siger han.
Martin Alminde Friis understreger, at det også er en udfordring, at anlægsloftet sætter en grænse for, hvor mange penge kommunen kan bruge på anlæg, og at flere penge i kommunekassen derfor ikke løser alle problemer.
Afhængig af selskabsskat
Tænker du, at det vil være bedst, at hensynet til Billund er en del af udligningen af selskabsskatten? Eller burde det være et punkt i den generelle udligning, som tager hensyn til kommuner med virksomheder, der er vigtige nationalt?
- Det kunne være begge dele, men den rent tekniske løsning, den er jeg ikke ekspert i, hvordan den bedst skal laves. Der sidder en arbejdsgruppe netop med dette, og de har nogle kompetencer, så de kan komme frem til nogle gode løsninger, hvor det er min opgave som borger og som lokalpolitiker at komme med relevante indspark til arbejdsgruppen, siger Martin Alminde Friis.
Er det ikke problematisk, hvis man som kommune ender med at være så afhængig af indtægter fra selskabsskat fra private virksomheder?
- Nej, det synes jeg ikke. Det er klart, at vi er afhængige af den selskabsskatteindtægt, vi får, og vi er utrolig glade for den. Men vi er også med til at give noget den anden vej. For eksempel har vi en flot andenplads som mest erhvervsvenlige kommune ud af de 98 kommuner.
Handler ikke kun om penge
Hvis man fastlåser et hensyn til Billund Kommune, og det over tid bliver problematisk for hele udligningssystemet og går ud over andre kommuner på sigt, er det det værd for Billund Kommune?
- Det er klart, at der skal være balance i tingene, og derfor skal arbejdsgruppen finde en løsning, der også er holdbar i mange år frem, så der kan være ro på. Det er vigtigt, at det er en løsning, som kommuner kan navigere i – og borgere og virksomheder i øvrigt også. Mit fokus er at gøre arbejdsgruppen opmærksom på denne her meget særlige situation, vi har i Billund.
Og du tænker ikke, at ønsket om at tage hensyn til Billund kun handler om, at kommunen i den nuværende model får meget ud af at have gode indtægter på selskabsskatten, og at den i en ny model kan stå til at miste en større del?
- Nej, for som sagt har vi i forvejen de samme begrænsninger som andre kommuner med, at vi skal overholde anlægsloftet. Men man kan sige, at gør man den ene forudsætning god, og så den anden forudsætning dårlig, så er vi i allerbedste fald lige vidt. Men det vi kan se ind i, er en kæmpe omvæltning for vores kommunes økonomi.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
